Vi kan se tilbage på et flot 2007

Her ved overgangen til det nye år er der grund til at udtrykke Dansk Squash Forbunds tilfredshed med forløbet af år 2007. Mange flotte internationale resultater vidner om et dygtigt arbejde rundt i de danske squashklubber. Forbundet er med sine indsatsområder for den kommende sæson indstillet på at bakke op om dette klubarbejde således at vi forhåbentlig kan fortsætte fremgangen - ikke alene på det elitære plan, men også styrke tilslutningen til de danske squashklubber.

På det resultatmæssige område er der især grund til at fremhæve:

Bronzemedaljer til det danske kvindelandshold ved europamesterskaberne.

BronzekvinderDet danske kvindelandshold kom overraskende på medaljeplads ved europamesterskaberne, da pigerne Line Hansen, Ellen Hamborg-Petersen og Marie-Louise Feddern i den afgørende kamp slog Tyskland, og Danmark har hermed for anden gang inden for de seneste 5 år kæmpet sig på skamlen ved EM. Pigernes flotte indsats var dermed første skridt på vejen mod et fantastisk dansk squash-år.

Line Hansen vandt 3 WISPA-turneringer i Malaysia og slutter året på verdensranglistens 28. plads.

Line Hansen WISPAEfter i en årrække at have indtaget pladsen som en habil international spiller med ranglisteplaceringer omkring nr. 50 fik Line Hansen endelig sit internationale gennembrud i 2007. I juni vandt hun sin første professionelle WISPA-turnering i Malaysia - en kunststykke som hun senere gentog 2 gange. Dette bevirkede - sammen men Lines øvrige fine resultater i årets løb - at hun nu kan slutte året på en flot 28. plads på verdensranglisten.

Lines flotte år høstede anerkendelse, da hun kort før jul blev nomineret som en af 5 kandidater til "WISPA Most Improved Female Player of the Year". Titlen gik dog til den newzealandske spiller Shelley Kitchen, der ligesom Line har haft et fantastisk år.

Kristian Frost på europaranglistens 5. plads - og personligt støttet af Team Danmark

Frost kunst

Kristian Frost er tæt på at afslutte sin juniorkarriere, der har bragt ham i toppen af de europæiske ranglister gennem flere år. Forude venter det "hårde liv" i seniorrækkerne, hvor modstanden utvivlsomt vil blive adskilligt hårdere. Kristian har dog snuset til seniorrækkerne i internationale PSA-turneringer, og et samarbejde mellem Team Danmark og Dansk Squash Forbund i de kommende par år kan forhåbentlig bringe dette store talent højt op på seniorranglisterne også.

Foto: Tuala Hjarnøe
 
bonnie barr 29-01-2008

Nyheder

4. februar 2012
Følg hende live på nettet.
3. februar 2012
We not me kampange i samarbejde med DIF
1. februar 2012
og du kan igen ringe til os på tlf.nr.: 66190822
1. februar 2012
Deadline 31/1. opdateret 1/2 kl. 12.00.
1. februar 2012
Sponsorer Sponsorer Sponsorer Sponsorer Sponsorer Sponsorer