Danske squashspillere benytter ikke doping

Danske squashspillere kæmper på det internationale niveau uden ulovlig brug af dopingmidler og procedurer. Det dokumenterer tests i og uden for konkurrence.

Anti Doping Danmark har siden 2004 gennemført 19 doping test af danske squashspillere uden for konkurrence og 16 doping test under konkurrence i Danmark. Testene har også omfattet ungdomsspillere.

Derforuden er danske spillere blevet testet ved internatinale konkurrencer i udlandet. Alle test har vist, at de danske squashspillere ikke har anvendt dopingmidler.

Der er imidlertid god grund til at være varsom, idet uopmærksom omgang med medicin og kosttilskud kan lede til en positiv dopingtest. Alle idrætsudøvere på konkurrenceniveau bør derfor tjekke præparater på Anti Doping Danmarks hjemmeside.

Her kan du også få oplysninger om, hvordan eliteidrætsudøvere under særlige forhold kan ansøge om dispensation fra nogle præparater på dopinglisten. Vil du vide mere om proceduren for ansøgning om dispensation fra dopinglisten, klik her eller kontakt Carsten Lausten på forbundskontoret.

Den hurtige vej til World Squash Federations (WSF) formularer til ansøgning om dispensation, standard formular og forenklet formular.

 

 

Carsten Lausten 24-02-2011

Dansk Squash Forbund

Sdr. Boulevard 17 A, 5000 Odense C

Tlf. +45 66 19 08 22 - email squash@dsqf.dk

Sponsorer Sponsorer