Årets Junior vælges af en projektgruppe på baggrund af begrundede indstillinger fra den danske squashverden. Den pågældende gruppe bestod i år Helene Bank Lassen (Kolding KFUM), Brian Clausen (Birkerød), Lars Thulstrup (Struer), Charlotte Ruud Gyde (Herlev/ Hjorten) samt Jesper Helmin.
De præmisser projektgruppen skulle tage hensyn til, da de valgte Årets Junior, lyder således:
Titlen vil gå til en junior, der gennem sine personlige og sportslige egenskaber har markeret sig positivt indenfor dansk squash. En junior der gennem det seneste år har markeret sig, på banen såvel som udenfor banen.
Om Årets Junior 2007:
Prisen går i år til en spiller, som trofast deltager ved samtlige JGP'er, og som fungerer som samlingspunkt, både for klubkammerater, men også for spillere fra andre klubber.
På tværs af aldersgrænser formår Årets Junior at knytte bånd, der strækker sig langt udenfor squashbanen.
Årets junior går altid forrest til turneringerne, og formår altid at få modstanderne til at føle sig hjemme på banen. Altid fair i sit spil, og altid eksemplarisk hvad angår opførsel både på og udenfor banen.
Årets junior er altid at finde når klubkammerater, og kammerater generelt er på banen, altid klar med opbakning, gode råd og et smittende humør.
Årets junior er på klubplan altid klar til at hjælpe med træningen, samt deltage i øvrige aktiviteter, til stor glæde for såvel ledere, som klubkammerater, uanset alder.
Årets Junior 2007 - Millie Søndergaard Jensen, Sport92
Millie ses her med vandrepokalen, der følger titlen. Herudover modtog Millie et gavekort på 1000 kr., der var sponsoreret af Squashlife.
På projektgruppens vegne,
Jesper Helmin
Mads Seiersen 21-01-2008