Sådan bestiller I 1-2-Træner i jeres klub 

Nu bliver det lidt nemmere at klæde nye (hjælpe)trænere på til den nye rolle. 1-2-Træner, som er et helt nyt kursus i Dansk Squash Forbund, sikrer, at de nye trænere kommer godt fra start, når de skal fungere i squashcenteret og på squashbanen. Vi kalder det for 1-2-Træner - for sværere er det faktisk ikke at komme godt i gang som træner.

Med et 1-2-Trænerkursus Squash i bagagen vil man også få en god introduktion til squashen og trænergerningen, så man er godt rustet til deltagelse på DSqF's efterfølgende trænerkurser T1 og T2.

1-2-Træner er opbygget i to moduler á hver 4 timers varighed.

Det første modul fokuserer på trænerrollen før, under og efter træning. Deltagerne får idéer til, hvordan de kan kommunikere med deres spillere, kan planlægge træningen, og hvordan de kan skabe et godt træningsmiljø.

På det andet modul går de i dybden med squash. Deltagerne får idéer og inspiration til konkrete øvelse, så de hele tiden holder spillerne i gang og udfordrer dem.

Ønsker din klub at afholde et 1-2-Træner Squash kursus

1-2-Træner gør det endnu nemmere at deltage på et trænerkursus, fordi klubben nu selv kan afholde kurset. I gør det selv lokalt evt. i samarbejde med en naboklub eller to. DSqF sørger for, at I får tilsendt lærervejledning og kursusmaterialer. Der er til 1-2-Træner udviklet en træner-app, hvor I kan søge information til øvelser efter endt kursus.

Hvis Klubben ønsker at afholde et kursus, skal I sende en mail til udviklingskonsulent Maiken Møller på maiken@dsqf.dk, hvor I oplyser følgende:

- Hvem er underviseren

- Hvor skal kurset afholdes

- Hvornår skal kurset afholdes

- Adresse for levering af kursusateriale

- Antal deltagere, herunder navne på deltagere samt t-shirt str. (OBS - Minimum deltagerantal er 8!)

 

Bestilling af kurset skal tilgå DSqF senest 14 dage før kursusstart af hensyn til materialebestilling.

1-2-Træner er et nyt kursus i Dansk Squash Forbund, og vi har derfor valgt at lave et tilbud, så alle klubber kan få en mulighed for at uddanne deres trænere.

Prisen for kurset er 150 kr./pr. kursist. 

Det betyder, at man ved et deltagerantal på 8 kan afholde et kursus for en pris af 1200 kr.

(Værtsklubben står selv for udgifter i forbindelse med baneleje og forplejning under kurset) 

Med i tilbuddet er selvfølgelig selve kursuspakken, samt kursusmateriale og en 1-2-Træner t-shirt til alle deltagerne.

 

- Så Skab succesen

Gode squashtrænere gør det nemmere at fastholde og tiltrække nye medlemmer i klubben - af den simple grund at gode trænere gør træningen sjovere og mere udfordrende.

Med 1-2-Træner kan I gøre de nye trænere til en succes fra start - og I kan gøre det både nemmere og sjovere for de nye trænere at agere som trænere.  

 

Så vent ikke for længe, men få din klub til at afholde et kursus nu og få endnu flere og dygtige trænere i klubben! 

Har du spørgsmål, så kontakt DSqF's udviklingskonsulent, Maiken Møller, på tlf: 31677677 eller på mail: maiken@dsqf.dk.

 

Maiken Møller 02-06-2015

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop