Kristian Frost slog - lidt overraskende - Morten W. Sørensen

Ved PSA turneringen i Krakow lykkedes det for Kristian Frost Olesen (verdensranglistens nr. 267) at besejre Morten W. Sørensen (verdensranglistens nr. 118) i en kamp på 1 time og 7 minutter.

Kristian sejrMorten virkede ikke helt klar i første sæt og Frost fik sat godt tryk på, kom hurtigt foran og kunne trække sig hurtigt ud af første sæt. Det var helt anderledes i andet sæt med nogle lange dueller hvor Morten spillede mere koncenteret og fik sendt Frost rundt på banen så Kristian lavede fejl. I tredje sæt fik Frost dog sit spil til at flyde mere og kom ind foran Morten og fik styret ham mere rundt og var meget præcis i sit korte spil. Der var nogle hårde dueller imellem, men Kristian havde styr på det. I fjerde sæt bølgede det frem og tilbage, men Frost fik en lille føring, som han fuldte godt til dørs. Efter nogle ombolde på matchbolden, måtte Morten sande at dommeren vurderede at han ikke kunne nå bolden og tabte sættet 9-11 - og kampen - på en "no let".

Cifrene blev 3-1 (11/5, 2/11, 11/4, 11/9) i Kristians favør. Ærgerligt, at de 2 danskere skulle mødes allerede i første runde. I kvartfinalen torsdag møder Kristian Frost den topseedede Steve Coppinger fra Sydafrika.

Rasmus stod over for Campbell Grayson (NZL) i senere onsdag i sin førsterunde kamp. Campbell kom godt fra start med sit giftige korte spil. Sættet var dog tæt og bølgede frem og tilbage. Rasmus var bagud 9/10 men fik udlignet til 10/10 før Campbell vandt han første sæt 10/12.

Andet sæt lignede meget det første. Rasmus lavede nogle dumme fejl på forkerte tidspunkter, som gjorde at Campbell hele tiden var lidt foran Rasmus. Det lykkedes ikke Rasmus at få presset Campbell ordentligt rundt nede bagved og newzealanderen lavede gifte drops nede bagfra som ikke kunne nåspå det lave tin. Rasmus tabte andet sæt 8/11.

Tredje sæt skulle vise sig af være lige så spændende som de to foregående. Rasmus fik bedre kontrol med grundspillet, og kunne mærke at Campbell var ved at løbe tør for kræfter. Alligevel havde Campbell overskuddet til de giftige drop nede bagfra. Efter at være nede med 2 matchbolde fra 8/10 kom Rasmus tilbage til 10/10. Nu var newzealanderen stegt - han så meget træt ud. Efter et par hårde dueller tog Rasmus sættet 12/10.

Fjerde sæt skulle blive en lige så stor gyser som det tredje. Rasmus kom godt fra start og styrede Campbell godt rundt og kom foran 5/2. Campbell virkede meget tung, men i et par dueller fik han spillet Rasmus godt rundt og lavede nogle gifte drops og shots. Pludselig var Campbell foran og havde 4 macthbolde ved stillingen 6/10, men Rasmus kunne mærke at Campbell var træt. Rasmus kæmpede og vandt de 2 næste bolde i nogle hårde dueller som sled godt på Campbell. I bolden ved 8/10 springer Rasmus' strenge midt i duellen, og "jeg tænker sådan vil jeg fandme ikke tabe for føler jeg har ham". Rasmus får spillet bolden godt rundt med sprungne strenge og får lidt heldigt lavet et rigtig godt slag som Campbell ikke kan nå. 9/10 bliver også en god duel hvor Campbell ender med at slå bolden i tinnet. Alligevel kommer Campbell foran 11/10 - ny matchbold - nummer 7. Rasmus kæmpede sig tilbage og vandt sættet 13/11. I femte sæt var Campbells kræfter sluppet helt og Rasmus vandt sættet 11/3 og kampen 3-2.

Rasmus møder engelske Philip Nightingale i sin kvartfinale torsdag. En kamp som er mulig at vinde - Nightingale tabte i sidste uge 2-3 til Kristian Frost i Rotterdam. 

Læs mere om Polish Open 2007 og på Squashsite.co.uk

ms 15-11-2007

Dansk Squash Forbund

Sdr. Boulevard 17 A, 5000 Odense C

Tlf. +45 66 19 08 22 - email squash@dsqf.dk

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop