Det ser ud som om medaljerne i denne sæson skal fordeles mellem KSK, OSC og Herlev.

Bliver dette billedet af vinderne af medaljeslutspillet i april 2008?

KSK 2007

Efter halvdelen af sæsonen er afviklet, kar KSK lagt sig helt i top af Elitedivisionen. Det er dog tæt løb med kun 2 points til Odense SC og 7 points til Herlev/ Hjorten. På fjerdepladsen ligger Åbyhøj - 10 points efter KSK.  Og det kan meget vel være disse fire klubber som det danske holdmesterskab skal afgøres imellem i slutningen af april 2008, når det er tid til slutspil. Der er endnu et stykke ned til 5. og 6. pladsen som er hhv. Kolding og Sønderborg. Nederst i Elitedivisionen kæmper Skovbakken og Odense SMK hårdt for alle points.

I 1. division Øst har KSK II lagt sig i front med Svanen og Birkerød på de efterfølgende pladser. 2. division Øst har Birkerød II og Herlev/ Hjorten IV lidt afstand til de næste hold. Og i 3. division Øst ligger Herlev/ Hjorten V sikkert øverst i tabellen.

Krydser man Storebælt, er det Åbyhøj II som ligger øverst i 1. division Vest med Skovbakken II og OSMK II på de næste pladser. I 2. division Vest er det Struer og Kolding II som dominerer og med Horsens på tredjepladsen. Herning ligger øverst i 3. division Vest med Sønderborg III på andenpladsen. I Regionsliga Syd er det Kolding III og Gram som ligger tæt i toppen - med Vejen og Silkeborg III i bunden.

 

På gensyn efter jul til en forhåbentlig spænende sæsonafslutning i alle divisioner.  

Mads Seiersen 09-12-2007

Sponsorer Sponsorer Dunlop