Nedtælling til årets store squashbegivenhed

Kolding KFUM Squash er vært ved dette års Senior DM

Morten DM07I weekenden fra den 7 - 9. marts får du en enestående mulighed for at opleve hele den danske squashelite på banerne i Kolding. Fredag aften er der lodtrækning og der spilles indledende runder. Lørdag formiddag spilles 2. runde og lørdag eftermiddag er der semifinaler.

Søndag er store finale dag. Programmet følger snart.

Hos herrerne er Morten W. Sørensen, Herlev/ Hjorten forsvarende mester og hans nærmeste bejlere til titlen er Rasmus Møller Nielsen, Odense SC og 2x Kristian - hhv. Grooss og Frost.

Outsideren er måske Michael Hansen, Odense SC som med en god lodtrækning kan være med til at spille om medaljer. Læs om Grooss' forventninger og om Morten W.'s favoritrolle på SQO.

Line DM07Hos kvinderne er det Line U. Hansen, Odense SC som skal forsvare sin titel i et felt hvor Marie-Louise Feddern og Ellen Hamborg-Petersen må betragtes som de største udfordrere.

Snyd ikke dig selv for en mulighed for at se topsquash.

Læs mere om Kolding KFUM Squash Klub

Hent komplet program i pdf (4 MB)

Deltagerliste og seedning

I Herre Mesterrækken er følgende spillere topseedet:

1. Morten W. Sørensen, Herlev/ Hjorten

2. Rasmus Møller Nielsen, Odense SC

3. Kristian Frost Olesen, Kolding KFUM

4. Kim Povlsen, Odense SC

Dame Mester er de topseedede:

1. Marie-Louise Feddern, Åbyhøj

2. Line U. Hansen, Odense SC

3. Sissel Trap, Herlev/ Hjorten

4. Stefanie Riding, Sønderborg SC

Se komplet deltagerliste og seedning i pdf

Ved DM i Kolding skal Årets Squash'er kåres. Titlen vil igen i år gå til en person, der gennem sine personlige og faglige egenskaber har markeret sig positivt inden for dansk squash. En person, der er med til at udvikle, synliggøre og udbrede squashsporten på klubplan, landsplan eller regionalt.

Personen kan have markeret sig helt specielt i 2007, men det kan også være personens virke i årene før, der berettiger til titlen. Læs mere om Årets Squash'er

 

Mads Seiersen 06-03-2008

Dansk Squash Forbund

Sdr. Boulevard 17 A, 5000 Odense C

Tlf. +45 66 19 08 22 - email squash@dsqf.dk

Sponsorer Sponsorer Dunlop