Sport92 tvangsnedrykkes 

 

Sport92's hold i 1. div. vest stillede ikke op til runde 11/12. Dette gentog sig ligeledes i runde 15/16, derfor følger det at Sport92's kampe for 2. halvdel af sæsonen udgår, samt at de tvangsnedrykkes til 2. div. vest. Ved tvangsnedrykningen indplaceres de som nr. 5 i 2. div. vest. Tvangsnedrykning sker teknisk forud for divisionen er færdigspillet.

Beslutningen er truffet på baggrund af følgende bestemmelser i regler for Danmarksturneringen:

§8 Udeblivelser

a.Såfremt et hold ikke stiller op til en holdkamp eller ikke stiller op med minimum seks spillere (herre og dameligaer hhv. 3 og 2 spillere), tabes holdkampen med cifrene 7-0 - 21-0 - 189-0 , for Elitedivisionen 7-0 - 21-0 - 231-0; (4-0 - 12-0 - 108-0 for herreligaen og 3-0 - 9-0 - 81-0 for dameligaen), og holdet idømmes en bøde på kr. 500,00 (se § 14a stk. 8, betaling af bøder). Desuden skal holdet, såfremt det drejer sig om en holdkamp på hjemmebane, dække det tilrejsende holds rejseudgifter efter takster fastsat af DSqF. I gentagelsestilfælde i divisionerne gælder § 9

Heraf følger:

§9. Trækning af hold

a. stk. 2. Sker trækningen i andet halvår af sæsonen, bibeholdes kampene fra første halvår, hvorimod alle spillede kampe i andet halvår udgår, samt de resterende kampe i programmet. Endvidere tvangsnedrykkes holdet til den lavere division eller serie.

Da Sport92's kampe udgår ændrede det på den umiddelbare stilling, men ikke af betydning for hvem der er vinder af divisionen, og ligeledes heller ikke for hvem der skal rykke ned. De to dårligst placerede er stadigvæk SønderborgII og OSMKIII, som rykker ned i 2. div. vest. De indplaceres som hhv. 4 og 3 i rækken forud for evt. oprykning.

Som følge af at der er rykket 3 hold ned i 2. div. vest. samtidigt med ingen hold fra Elitedivisionen er rykket ned, er der 3 pladser i 1. div. vest for oprykning. De to bedst placerede fra 2. div. vest er automatisk kvalificerede dvs. KoldingII og Struer. Jf.

 

§4. Turneringens struktur/oprykning af hold

a. 2. og 3. division er opdelt i en øst- og vestdivision, der består af minimum 5 hold og maksimalt ni hold, der hver møder hinanden to gange. De to bedst placerede oprykningsberettigede hold fra hver division rykker én række op fra næste sæson, såfremt der er plads i den overliggende division i henhold til § 4.c og f.

Den sidste plads tildeles OSMKIII. Såfremt OSMKIII ikke ønsker at rykke op, kan de forespørge SønderborgII om de ønsker det. Hvis et af holdene tager imod oprykningen, har Sport92 mulighed for at udfordre det aktuelle hold om oprykningensretten(pligten). Hvis ingen af dem ønsker at rykke op, har Sport92 mulighed for at rykke op. Hvis ingen af de tre ønsker at rykke op, går retten til OSCIII (og udfordringsretten, hvis Sport92 ikke gør brug af den). Hvis ingen ønsker at rykke op, vil OMSKIII i sidste ende gøre det. Det hele jf:

§10. Opfyldning af rækker

stk a (...) Dernæst oprykkes hold i rækkefølge fra den underliggende række. Hvis opfyldningen af rækker medfører, at hold, som er placeret som nr. 3 og/eller 4 forbliver i den højere række, har holdet placeret som nr. 5 ret til at udfordre holdet placeret som nr. 3 - subsidiært holdet placeret som nr. 4, hvis holdet placeret som nr. 3 ikke kan rykke op. Udnyttes udfordringsretten, skal der spilles en kamp mellem de to hold om retten til at rykke op. Såfremt et hold placeret som nr. 3 eller 4, ikke ønsker at forblive i den højere række, kan holdet forespørge holdet placeret som nr. 5 subsidiært holdet placeret som nr. 6 om dette hold ønsker at rykke op i stedet for. En indbydes aftale om, at holdet placeret som nr. 5 eller 6 rykker op i stedet for holdet placeret som nr. 3 eller 4, skal meddeles "Projektgruppen Regeladministration" inden 1. juli. Såfremt enighed ikke kan opnås, vil det stå ved magt, at holdet placeret som nr. 3 eller 4 vil forblive i den overliggende række.

 

Projektgruppen Regeladministration's afgørelser kan ankes til DSqF's Appeludvalg.

 

Projektgruppen Regeladministration

Bo C. Christiansen

tkl 04-06-2008
Sponsorer Sponsorer Dunlop