Junior Camp 2008

Lincou mod pigerne

Herlev/Hjorten Squash var værter for dette års Junior Camp. I weekenden d. 5. - 7. december mødtes 30 juniorer til træning, spil og sjov. Fredag begyndte traditionen tro med en holdturnering og blev afsluttet med hockeykampe. 4 holdkaptajner valgte deres hold: Team Winners, Team Hamza og Co, Team Jæger og Team Tøndskid (med ø!). Og det mest slatne hold, ifølge navnet, endte med at vinde squashturneringen, så Team Tøndskid var stolte. Men i hockey kunne de ikke følge med og Hamza og Co vandt suverænt finalen. Heldigvis var der prpigerneæmier til alle og mulighed for revanche næste dag i Nintendo.

Lørdag stod i mentaltræningen og Thierry Lincous navn. Lørdag formiddag holdt sportspsykolog, Freddy Gleisner, foredrag og Tai Chi instruktør, Peter Hogg, viste os, hvordan de mentale kræfter kan værre større end de fysiske. Det var ikke alle som kunne håndtere langsomhedens bevægelser, men når det gik stærkt, kunne alle se effekten af at øve sig, før man slår til. Også Lincou understregede hvor vigtigt det er at forberede sig mentalt til en kamp.

Autografer
Thierry Lincou, verdens nr. 7, havde taget lørdagen fri for at lære de danske juniorspillere alt om livet som professionel squashstjerne. Den første lektion hav gav viste, hvor seriøs en indstilling man skal have for at blive blandt verdens bedste. 45 minutters opvarmning stod på programmet, inden der blev lavet øvelser. Lincou viste hvorfor bevægelse og eksplosivitet er ekstrem vigtigt i squash, man fristes til at sige, at han som franskmand er ekspert i frøhop. Lincou dækker en squashbanes længde med så få skridt, at de fleste juniorer måtte tage det dobbelte antal for at nå rundt. Han viste da heller ingen nåde, da han i højt tempo udspillede alle på glasbanen.


OpvisningskampI opvisningskampen mod Rasmus Nielsen fik juniorerne at se, hvordan squash på højt plan bliver spillet. Og Rasmus viste samtidig, at han kunne følge godt med Lincou. Bagefter var der to stjerner, der skulle skrive autografer!

Lørdagens træning afsluttede med en spørgsmålsrunde, hvor Lincou blandt andet understregede, at hvis man skal være professionel squashspiller, skal man virkelige brænde for sagen; det skal ikke være ens forældre eller nogen anden som skal vælge den karriere for en. Det er nemlig hård træning og seriøsitet, som gør forskellen mellem det at være et talent og være rigtig god.
Så ikke mere slik til de kommende squashstjerner i Danmark!

                   Lincou og drengene landstræner og hjælpetrænereogså smadret

Søndag blev brugt sammen med landstræneren og de dygtige hjælpetrænere, som havde været med hele weekenden. Søndag fik de rigtig lov til at vise, hvad de kunne med teknisk træning og motorikøvelser. Til frokost spiste vi os mætte i den gode mad som Charlotte Gyde havde stået for, mens vi så fotos fra campen og sagde farvel for denne gang. En stor tak skal der lyde til værterne, som hjalp med at få campen afviklet uden besvær. Vi glæder os til at se alle juniorerne igen næste år.

Flere fotos vil kunne ses på juniorranglistens hjemmeside

 

hjælpetrænerneLincou mod pigerne 2smadretpauseThierry LincouposeringtræninghejHockey

 

Sponsorer Sponsorer Dunlop