VM logo_handsome_sporteventdkVerdenssquash til Danmark 

Dansk squash forbund afholder i dagene d. 28. september til 4. oktober VM for herrehold 2009. Det er første gang, at vi afholder dette. Vi forventer mellem 28 - 32 deltagende hold fra hele verden, hvor det er givet, at de forsvarende mestre fra England vil gøre alt for at genvinde titlen. Skræmmende er dog Egypterne, der sensationelt og historisk har 3 egyptere på toppen af den aktuelle verdensrangliste og må betegnes som favoritter til mesterskabstitlen. Verdenens squashøjne vil være rettet mod Danmark, så hvorfor ikke komme og være med til at gøre en forskel og skabe squashhistorie? Lad os vise offentligheden i Danmark og internationalt, hvorfor squash skal på det olympiske program! VM for herrehold ligger i ugen op til den olympiske komités udvælgelse af nye sportsgrene, som skal på det olympiske program, og squash står stærkt. VM giver os derfor chancen for at profilere vores sport, og vi håber på, at der vil være repræsentanter fra IOC tilstede. VM i Danmark skal blive en succes, som huskes af alle deltagere og tilskuere, derfor har vi brug for en masse frivillige Crew Members til at skabe de gode rammer.

Bliv Crew Member

VM afholdes i Odense i det nye Squashcenter Danmark. Vi forventer, at der vil komme ca. 200 tilrejsende spillere, trænere, officials og dommere, som vi vil give en rigtig god oplevelse både squashmæssigt, men også uden for banen. Derfor har vi brug ca. 100 Crew Members. Som Crew Member vil du komme til at få en kæmpe oplevelse. Det vil blive både hårdt og lærerigt, og du vil få muligheden for at blive medansvarlig for afviklingen af VM. Som Crew Member kommer du til at se en masse god squash, og du kommer helt tæt på en eventorganisation. Vi har brug for Crew Members til alle aspekter i at skabe en VM-succes, så uanset dine interesser kan du være med. Som Crew Member sørger vi for din overnatning, hvis du kommer udenbys fra, og du får selvfølgelig forplejning samt fri entré. Alle Crew Members får desuden den officielle Crew Member- pakke, og du deltager gratis i gallamiddagen ved VM's afslutning. Vi planlægger også enkelte møder før VM med sociale aktiviteter/uddannelse og et after party "only for Crew Members" - hvor vi forhåbentlig fejrer squashsportens indtog i de olympiske lege.

Hvornår?

Vi har brug for Crew Members i hele perioden (27/9 - 5/10), og håber på, at du kan være med fra start til slut. Men du kan også nøjes med at være med en enkelt dag. Jo før du melder dig, jo mere indflydelse har du på, hvilke områder du kommer til at arbejde med. Vi kan dog ikke garantere, at alle får deres ønsker opfyldt. Crew Members bliver organiseret i selvstyrende grupper med et stort ansvar. Alle Crew Members vil blive "klædt grundigt på" til opgaven inden VM, og vil efter VM kunne få dokumentation for deres deltagelse og mulighed for at hjælp til at kortlægge deres realkompetencer som idrættens Crew Member. Der vil blive udarbejdet en bindende kontrakt mellem forbund og alle Crew Members.

Om dig selv:

  • Du er minimum 18 år (er du under 18 kan du tilmelde dig som Junior Crew Member, se separat tilmelding)
  • Du taler eller har som minimum kendskab til engelsk
  • Du kan tage fri og være til rådighed i perioden (min. 1 dag)
  • Du er ansvarlig og har lyst til at være med, hvor det sker og skabe en succes

Du behøver ikke være medlem af Dansk Squash Forbund

Du er interesseret i:

  • At få en uforglemmelig oplevelse
  • At møde og tage imod hele verden i Odense i 2009
  • At få masser af sjove og udfordrende oplevelser
  • At være vært for hele verden i 2009 og være med til at vise Danmark, Odense, dansk squash og dansk kultur samt organisationstalent frem fra den bedste side
  • At indgå i et eller flere teams og løse opgaver i fællesskab
  • At få nye venner og bekendtskaber
  • At deltage i sociale Crew Member aktiviteter og være med til VM's Crew Member after party
  • At gøre dit allerbedste og være klar til at hjælpe, hvor der er behov for det
  • At deltage i en af de største squashbegivenheder i Danmark nogensinde
  • At gennemgå et kort internt kursus i VM organisationen
  • At blive en del i VM 2009 og være med til at udvikle dig selv, din klub og Dansk Squash Forbund

Tilmeld dig som Crew Member nu

bonnie barr 05-03-2009
Sponsorer Sponsorer Dunlop