Vedr. brug af Thomas Neve i op/nedrykningsslutspil

 

Projektgruppen Regeladministration har modtaget en dispensationsansøgning fra Birkerød Squash Klub (BTSK) om brugen af Thomas Neve i op/nedrykningsslutspillet (Bilag 1). Projektgruppen Regeladministration finder at Birkerød Squash Klub ikke må benytte Thomas Neve. I deres ansøgning henviser BTSK til at Thomas Neve har spillet alle kampe han har kunnet for BTSK i indeværende år. Hvilket i princippet har været 5 kampe, dog bemærkes det at brugen i de 2 første kampe ikke var i henhold til reglerne, og derfor er disse blevet kendt ugyldige. BTSK argumentere med at Thomas Neve har været i udlandet i foregående sæson. Det fremgår ikke om spilleren spillede for en udenlandsk klub i den periode, ligesom spilleren ikke blev løst fra KSK før d. 27/1-2009. Derfor var han ikke spilleberettet for BTSK før denne sæson. Da Thomas Neve først blev tilknyttet BTSK fra d. 27/1-2009 har han heller ikke kunnet opnå de 6 kampe som det normalt kræves for at deltage i slutspillet. Projektgruppen Regeladministration finder at kampkravet er et meget væsentligt punkt for reglerne, og at en dispensation normalt ville kræve at spilleren ville kunne have opfyldt antallet, men havde været afholdt fra at deltage i dem alle pga. skader eller andre specielle årsager, der kunne forklare at spilleren ikke kunne opnå det essentielle krav om deltagelse i minimum halvdelen af kampene. Derfor vurdere Projektgruppen Regeladministraion at der ikke kan dispenseres fra kravet om antal kampe for at være spilleberettet, da Thomas Neve ikke har været tilknyttet BTSK før d. 27/3, og derfor maksimalt ville kunne have spillet 5 kampe for BTSK.

 

Uddrag af regler for Danmarksturneringen for hold

2. Spillebetingelser

Spillerne, der deltager på et hold i slutspillet, skal have deltaget i Danmarksturneringen for pågældende klub i indeværende sæson, samt have deltaget i mindst halvdelen af holdets samlede antal afviklede divisionskampe for klubben. Såfremt spilleren i den foregående sæson ligeledes var spillerberettiget for klubben, ses der bort fra kravet om deltagelse i mindst halvdelen af divisionskampene i sæsonens løb. Dette kræver dog, at spilleren ikke på noget tidspunkt i den mellemliggende periode har spillet holdkampe for andre indenlandske som udenlandske klubber. Samtidig skal den pågældende spiller også være opført på klubbens sidst indsendte rangliste. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra disse regler af "Projektgruppen Regeladministration". Dispensationsansøgning skal være »Projektgruppen Regeladministration« i hænde senest to uger før kampdatoen. Dispensationer annonceres på forbundets hjemmeside.

Denne afgørelse kan ankes til DSqF's appeludvalg inden 4 uger (se www.dsqf.dk)

 

Pva. Projektgruppen Regeladministration

Bo C. Christiansen

 

Bilag 1.

Birkerød Squash Klub ansøger hermed om dispensation til at benytte Thomas Neve i nedrykningsspillet for sæsonen 2008/2009.

Årsagen til vores dispensationsansøgning er, at Thomas Neve har været i udlandet hele sæsonen indtil slutningen af januar, hvorfor han ikke har haft mulighed for at spille i Danmarksturneringen inden da. De runder, hvor Thomas Neve har været i Danmark, dvs. runderne 11/12 og 13/14, har han stillet op for Birkerød Squash Klub. Thomas Neve har altså spillet 100 %

(fire ud af fire) af kampene for Birkerød i sæsonen 2008/2009, hvor han har været i Danmark.

elzbieta 02-04-2009

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop