Vinder af Årets Squasher 2009

Igen i år blev SquashDanmarks ildsjæle og igangsættere hyldet

Årets Squasher 2009_Skipper

Vinderen af den prestigefyldte titel Årets Squasher blev i år Skipper D. Christiansen fra Herlev/Hjorten bedre kendt som bare "Skipper". Klubben har nu flere trofæer stående både på det sportslige og foreningsmæssige plan. Dommerkomitéen havde flere yderst kvalificerede kandidater at vælge i mellem. Der var dog ingen tvivl i slutspurten og en enstemmig komité valgte, at Skipper skulle være Årets Squasher 2009.

Altid i hallen 
Det er på baggrund af Skippers utrættelige arbejde i Herlev/Hjorten Squash, at han har vundet prisen. Skipper er allestedsnærværende i squashhallen og sørger altid for at alle damespillere bliver introduceret til squashtræning. Han har vundet prisen for sin kæmpe indsats med at rekruttere og fastholde kvindesquash i Herlev/Hjorten. Det er en lang og vedvarende indsats, der har resulteret i, at Herlev/Hjorten har en omfattende og solid dameafdeling med masser af motiverede spillere. Opskriften til det er simpel, men forpligtende: En fokuseret indsats, nærvær og kvalitetsaktiviteter.

Skipper har også vundet prisen på baggrund af sit arbejde med juniorafdelingen. Hans evne til at tale direkte med børnene og samtidig formidle til forældrene, hvad der skal til for at få fuldt udbytte af et talent, har i den grad skabt interesserede spillere og konstruktive forældre.

Stort tillykke til Skipper med titlen som Årets Squasher 2009

Præmie sponsoreret af Squashlife.dk

Sponsorer Sponsorer Dunlop