Årets klub 2009

Thy Squash kåres som årets klub 2009

På baggrund af den nyligt overståede medlemsregistrering for 2009 kåres Thy Squash som årets klub 2009. Bestyrelsen har udnævnt Thy Squash fordi, de er den klub i Danmark som har den største procentvise andel af kvinder i deres medlemsskare.

Når forskere og politikere generelt taler om ligestilling og en rimelig kønsfordeling i fx bestyrelser, parlamenter og andre sammenhænge, så anses en fordeling på 60 % mænd og 40 % kvinder som en målsætning, der skal efterstræbes. I mange tilfælde er ønsket om en 50/50 fordeling nemlig helt urealistisk i første omgang, da den aktuelle fordeling er meget lavere. Det ses desværre ofte at mænd udgør over 80 % af sammensætningen og derfor arbejdes der med målsætninger, hvor 70/30 anses som en succes.

Ligestilling i squash?kvindelig træner Ellie Pierce


I squash kender vi desværre også til problemstillingerne og forbundets egen medlemssammensætning afspejler dette. Bestyrelsen ønsker derfor at arbejde for at øge antallet af kvinder i squash, så vi samlet set kan forbedre medlemssammensætningen, der pt. ligger på ca. 79/21. I den sammenhæng er Thy Squash' medlemsfordeling eksemplarisk, da de har 41, 8 % kvinder. Derfor vil forbundet gerne give klubben et skulderklap og kåre den som årets klub 2009.

Klubben vil modtage 3000 kr. til det fortsatte arbejde sammen med kåringen. Sport92 og Struer røg ind på anden -og tredjepladsen, mens det blandt de større klubber skal fremhæves, at Birkerød næsten er på samme niveau som disse med ca. 33 % af medlemsskaren bestående af kvinder.


Årets klub 2010

Åres klub 2010 vil blive udnævnt på basis af andelen af turneringsaktive kvinder. Med disse kriterier håber forbundet på at sætte fokus på antallet af kvinder i squash og støtter ydermere projekter, der handler om at forbedre medlemssammensætningen på dette område og gøre det attraktivt for kvinder at være spillere, ledere, trænere og frivillige i klubberne i Danmark.

bonnie barr 06-01-2011
Sponsorer Sponsorer Dunlop