København d. 19/8 2010

Turneringsudvalget har modtaget et par forespørgelser hvordan det forholder sig mht. evt. skade og brug af flere spillere i en kamp under den nye Danmarksturneringsstruktur. Turneringsudvalget finder udelukkende at et sådan scenarie kan være omtalt i §19g hvor der står at:

"Såfremt der afvikles flere holdkampe på samme dag, og en spiller bliver skadet i den første holdkamp, sker der ikke en oprykning af den efterfølgende rangerende spiller. Bliver eksempelvis 1. herresingle skadet i sin første kamp, behøver 2. herresingle ikke blive rykket op i den efterfølgende holdkamp og spille 1. herresingle. Han vil kunne bibeholde sin placering som 2. herresingle, og 1. herresingle vil tabe sin kamp som følge af sin skade. Dette forudsætter, at skaden er sket i den første kamp, og at den efterfølgende holdkamp afvikles samme dag."

Turneringsudvalget vurderer, at der med den nye struktur er tale om én og samme holdkamp, hvorfor §19g egentlig ikke har nogen relevans mere. Turneringsudvalget vurdere at denne paragraf ikke giver hjemmel til at man kan trække en ny spiller ind, eller rykke en spiller op. Således er Turneringsudvalgets vurdering at hvis en spiller bliver skadet i første individuelle kamp, udgår spilleren fra krydskampen, som vindes ved W/O af modstanderen, holdet er dog stadigvæk lovligt opstillet. Det er således heller ikke tilladt at stille med forskellige spillere på de forskellige singler, da der er tale om én og samme holdkamp.

 Denne afgørelse kan ankes til DSqFs appeludvalg inden 4 uger (se mere på www.dsqf.dk).

 

Turneringsudvalget

Jesper Hockerup og Bo C. Christiansen

 

elzbieta 19-08-2010

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop