Efter lørdagens sidste kampe, fik spillerne sig en god nats søvn, og de var dermed friske og udhvilede til søndag, som var den sidste dag til turneringen. Mange spillere havde på dette tidspunkt spillet helt op til 5 kampe hidtil, så derfor var der meget træthed at spore, men samtidig virkede de danske spillere optimistiske forud for deres sidste kampe.

Caroline og Sarah skulle spille deres sidste kamp i PU13. Caroline vandt nemt 3-0 over en svensker, mens Sarah vandt 3-0 over en finne. Dermed fik begge spillere cementeret deres dominans i rækken, da begge havde slået alle andre spillere i puljen. Eneste minus for Sarah var dog, at hun dagen forinden havde tabt 3-2 til Caroline. Derfor blev Caroline nr. 1 i rækken, mens Sarah fik en 2. plads. Meget imponerende resultat af begge spillere.

Mathilde og Christine skulle i PU15 mødes i kampen om 7. pladsen. Denne kamp endte 3-0 i Mathildes favør. Samtidig med dette, var der endnu et danskeropgør i vente, da Malene og Line skulle møde hinanden i PU17 i kampen om 13. pladsen. Malene slog Line 3-0 i sæsonens første JGP i Thy, og sådan gik det også denne gang. Malene vandt sikkert kampen 3-0 i en rimelig tæt kamp, med mange gode dueller og godt spil. Bemærkelsesværdigt var det, at Malene formåede at vinde et tæt 2. sæt 14-12. Et sæt hvor begge spillere fulgtes ad langt hen ad vejen.

Nanna skulle spille mod en hollænder i hendes sidste kamp. Åbyhøj-spilleren kom sikkert foran 1-0 i sæt uden de store problemer, men herefter satte hollænderen sig tungt på 2. sæt og vandt det. I 3. sæt flød spillet rigtig godt for Nanna, og hun vandt det sikkert 11-5. Men i 4. og 5. sæt blev Nanna presset i bund, og hollænderen formåede efter 5 intense sæt at trække det længste strå og hive en sejr i land. Dermed endte Nanna på en 14. plads.

Marcus vandt platen (nr. 17) i DU15 da han slog en finne 3-2. Sport92-spilleren vandt dermed alle sine kampe, på nær 1. runde som han tabte 3-1 til en englænder. Jens-Christian formåede også i at vinde en tæt femsætter, da han slog en ungarer, som Marcus dagen forinden også havde besejret i fem sæt. Han endte dermed på en 19. plads Casper vandt også i fem sæt, dog over en tjekke og endte på en 25. plads. Tobias tabte 3-1 til en skotte og sluttede turneringen af på en 28. plads.

I DU17 endte Emil på en flot 10. plads efter et tæt 3-0 nederlag til en hollænder. Da Thomas havde trukket sig dagen forinden i sin kamp mod Emil pga. en rygskade, spillede han ikke sin kamp søndag, men endte dog på en 12. plads. Christian vandt en femsætter over en belgier, og sluttede dermed turneringen af på en 15. plads. Lasse Emil havde ligesom Thomas trukket sig dagen forinden, og spillede derfor heller ikke søndag. Han sluttede på en 22. plads. Niclas spillede om 25. pladsen i DU17-rækken denne søndag. Han skulle møde en svensker. Kampen lignede på forhånd en sikker sejr til Niclas, da hans teknik var klasser bedre end svenskerens. Kampen blev dog en noget tættere affære end ventet, men Niclas fik trukket en sejr i land efter 5 sæt. Sebastian havde i sin sidste runde bye, og sluttede på en 27. plads.

I DU19 skulle Martin i sin sidste kamp møde en 9/16 seedet franskmand i kampen om den eftertragtede 17. plads (platen). Franskmanden var dog Martin overlegen, og efter en ellers flot turnering fra Martin, måtte han se sig slået 3-0 af den velspillende franskmand. Dermed blev han nr. 18. Kasper skulle i sin sidste kamp møde en nordmand. Kasper havde ingen problemer mod ham, og vandt nemt kampen 3-0. Han endte på en 37. plads.

Endnu et Nordic Junior Open er nu forbi. En turnering, som alt i alt har været en rigtig god dansk turnering er nu slut, og mange af de danske spillere har ikke meget pause efter turneringen, da en del af dem allerede på fredag skal i aktion igen. De skal nemlig spille Danish Junior Open. En turnering hvor der med sikkerhed vil være en masse danskere og udlændinge at finde samt god squash at se.       

 

junioraktiv 03-10-2010

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop