BBC Thy 2011Bobby Boast Cup i Thy en deltagersucces

Nye squashspillere under 12 år fra Thy, Struer og Sport92 deltog i søndags i Bobby Boast Cup (BBC) i Thy. BBC er for helt nye squashbørn -og unge, der måske lige er begyndt til squash, men gerne vil prøve at spille mod andre fra klubber i nærområdet. Specielle regler lavet til begyndere gør det muligt for alle at være med, så det er sjovt at prøve kræfter mod hinanden. Når de øvede ungdomsspillere i klubben tager til Junior Grand Prix kan de mindre prøve sig af i Bobby Boast Cup og måske på den måde blive inspirerede til at deltage i et Junior Grand Prix, når de bliver mere trygge ved konkurrencesquash. Også forældrene får træning i at være til en squashturnering, og ser hvor sjovt det er for alle.

BBC Thy 2011_2
I Thy deltog 30 børn og 40 forældre, og det var klubbens ældre og mere erfarne juniorer som kørte turneringen. Med kun 2 baner i Thy beviste klubben, at man godt kan holde en succesfuld en-dagsturnering bare man sørger for aktiviteter udenfor banerne også. Efter weekendens BBC er der helt sikkert flere (forældre og børn) som tænker på at deltage i Junior Grand Prix næste gang. BBC er et koncept som alle klubber i lokalt samarbejde kan afvikle. Det afholdes samtidig med Junior Grand Prix'erne, da turneringen er en introduktion til konkurrencesquash for nye squashbørn -og unge. Når deltagerne i BBC er modne til JGP'erne kan de deltage her, mens der bliver plads til nye spillere til BBC.

Vil du vide mere om BBC, så kontakt udviklingskonsulenten: bcb@dsqf.dk eller 66190822

 

Carsten Lausten 14-03-2011
Sponsorer Sponsorer Dunlop