Denne gang gik turen til Los Angeles Californien hvor jeg skulle spille en 25$. Jeg var dog ikke direkte inde i hovedturneringen, så jeg skulle dermed prøve at kæmpe mig igennem kvalifikationen.

 

Første del af turneringen blev spillet i Orange County, hvilket var en kæmpe oplevelse. Hotellet og klubben er uden tvivl noget af det bedste jeg nogensinde har set - hvilket kun gjorde det hele lidt bedre.

 

I første runde i kvalifikationen trak jeg Joel Hinds fra England. Jeg havde ikke spillet mod Joel før, så jeg vidste ikke helt hvad jeg kunne forvente - udover en hård kamp. Første sæt var en ensformig affære. Jeg formåede dog at lukke sættet 18/16 efter 55min. Jeg mistede fuldstændig pusten og kunne ikke rigtig stille noget op i andet sæt og ved scoren 2/5 måtte jeg smide sættet. Jeg startede dog bedre i tredje, hvor jeg fik skabt et hul, som Joel aldrig formåede at hente. Det samme skete i fjerde, hvor vi dog fulgtes helt til 7/7, hvorefter jeg formåede at trække fra. Første sejr var dermed i hus efter 92 minutter.

 

I anden runde i kvalifikationen stod jeg overfor Ivan Yuen fra Malaysia. Jeg har tidligere spillet mod Ivan som junior, men dog aldrig mødt ham på PSA-touren. Jeg var godt klar over der skulle en rigtig godt præstation til for at vinde. For at sige det pænt: Jeg fik kæmpe smæk i de to første sæt, som Ivan totalt dominerede og konstant hev vindere frem overalt på banen. Jeg fik dog meget bedre fat i tredje, hvor jeg lidt heldigt vandt sættet 11/9. Derfra gik det kun ned af bakke for Ivan, som i femte sæt fik krampe ved 4/4. Jeg kunne dermed forholdsvist nemt hive den anden sejr hjem i kvalifikationen.

 

Efter to kampe i Orange County blev vi transporteret hele vejen tilbage til Los Angeles centrum, hvor resten af turneringen skulle spilles. Jeg havde trukket Ryan Cuskelly fra Australien i første runde. Endnu en gang en kamp som ville blive utrolig hård. Jeg kom virkelig dårligt fra start og tabte første sæt 11/4, hvor det var Ryan der styrede spillet. Andet sæt var meget mere jævnbyrdigt, hvor jeg havde mine chancer ved 8/6, men jeg formåede ikke at lukket sættet. Nu kunne jeg se mig selv nede 2/0 - endnu en gang - men jeg fik en meget bedre start i tredje sæt og efter et rigtig hårdt sæt var stillingen nu 1/2 og Ryan så pludselig ekstremt træt ud. Jeg fik igen en god start i fjerde sæt, hvor Ryan lavede mange uprovokerede fejl. Jeg vand sættet og stillingen var nu 2/2 og det lignede mere og mere en sejr. Jeg fik en dårlig start på femte sæt, hvor Ryan tog sine chancer og fik efter vindere konstant. Ved stillingen 2/6 fik Ryan krampe i hånden, men formåede alligevel at hive 4 rullende nicks frem og spille sig til matchbold. Jeg vandt nogle point derfra, men det var stort set umuligt at hente så mange point med amerikansk score. Jeg tabte dermed kampen 3/2.

 

Min turnering er nu ovre her i Los Angeles. Jeg vender tilbage til Danmark igen lørdag morgen. Næste PSA-turnering er i april måned, hvor turen går til Dublin.

junioraktiv 04-03-2011

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop