Semifinaler DM 2011

En stille solnedgang på en mark i Herning satte rammen for aftenens semifinaler

Opgøret mellem ungdommelig springkraft og drevent squash blev sat i scene i opgøret mellem Caspar Grauballe og Morten W. Sørensen.

Den angrebslystne Grauballe måtte se sin tålmodighed testet af Sørensens bløde, men præcise dybe spil krydret med velplacerede drops og temposkift. Sørensen vandt 1. sæt i et tæt opgør og temposkiftene havde sin effekt på Grauballe, der i 2. sæt lavede mange uprovokerede fejl på løse bløde længder fra Sørensen. 3. sæt fortsatte med Grauballe jagtende Sørensens drops, boasts og pick ups på bolde, der næsten så ud til at have hoppet 2 gange. Grauballes spillestil med konstant at søge angrebsmulighederne stod i kontrast til Sørensens mere defensive stil. Men med præcise drops manøvrerede Sørensen sig i stilling til en 3 -sæts sejr. Ved 9 -10 og matchbold til Sørensen var spændingen højstemt. Med eksakt samme opskrift, som havde givet Sørensen overtaget, vandt han den sidste bold med et godt pick up og efterfølgende super drop. 3 - 0 til Sørensen, som endnu ikke har set solnedgangen på sit DM i Herning.

I herrernes anden semifinale mødtes Kristian Frost og Michael Hansen

Kristian Frost stod med friske ben i semifinalen og gav Michael Hansen samme behandling som han tidligere har givet andre i sin vej til Semien: Frost kørte ham simpelthen over i 1. sæt og lod slet ikke Hansen komme med i spillet. I 2. sæt fik Hansen lidt bedre fat, men en overlegen Frost styrede sikkert slagets gang. Rutineret forsøgte Hansen at sætte tempoet ned, men det var som om Frost til enhver tid kunne geare op, selv når scoren blev tæt. Han vandt derfor 2. sæt uden at Hansen rigtig kunne skabe tvivl om udfaldet. Presset til at lave fejl af Frosts spil stod valget mellem nick shot eller fejl. Med andelen af fejl størst blev den simple hovedregning, at Frost vandt 3. sæt, når han besluttede sig for at skrue op for intensiteten. Sikker sejr til Kristian Frost 3 -0. Han møder nu Morten W. Sørensen i en finale, han må siges at være favorit til at vinde.

Damernes semifinaler

Line Hansen har domineret damemesterrækken, og der var da heller ingen tvivl at spore i hendes squash, da hun slog Cecilie Mayer 3 -0 i semifinalen. Hun er nu, som forventet, videre til finalen.

I den anden semifinale stod Sally Skaarenborg overfor Dagmar Feddern. En helt åben kamp mente mange på forhånd, og det så da også ud til at holde stik fra 1. sæts begyndelse. Feddern spillede det angrebsspil, hun er kendt for, mens Skaarenborg havde svært ved at finde tempo og rytme i sit spil. Karakteristisk for kampen vandt Feddern 1. sæt efter vundne dueller på lavt siddende boast og dernæst en nickserv. 2. sæt fortsatte i samme stil, men Skaarenborg fik langsomt sit spil på plads og begyndte at sætte et hurtigere tempo og reducere sin fejlmargen. Den umiddelbare effekt var en stor føring, der ikke så ud til at kunne sættes over styr. Alligevel vendte sættet til Fedderns fordel og hun åd sig langsomt ind på Skaarenborg, der venligt lukkede hende ind i kampen igen. Skaarenborg fandt dog tempoet frem igen og vandt sættet. Dette fortsatte i de efterfølgende sæt, hvor Skaarenborg i perioder viste klassesquash for dernæst at åbne kampen med fejl eller løse slag. På trods af dette tog hun dog kampen forholdsvist sikkert 3 - 1. Hun har nu muligheden for at vise de bedre takter frem i morgen mod Line Hansen i finalen.

Se resultater her og følg med i finalen her

bonnie barr 26-03-2011

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop