Søndag var dagen hvor finalerne i French Junior Open skulle afholdes, desværre spillede danskerne ikke med her, trods gode indsatser over hele linjen.
 
U15 spillerne startede tidligt, og Marcus var på banen som den første dansker. Marcus havde store problemer på grund af ømhed i benene og tabte derfor 3-0. Marcus endte på en 14. plads ud af 44 spillere.
Jens Christian spillede lige efter Marcus, mod det unge Franske talent Lucas Gimenes. ”JC” spillede en flot kamp, og vandt kampen med cifrene 3-1, Jens Christian endte på en 11.plads ud af 44 spillere.

Christine var den første pige på banen. Hun spillede mod Sarah Makhalfi fra Frankrig. Christine tabte desværre 3-1 og endte på en 12. plads ud af 24 unge talenter.

Mathilde Lauridsen havde tidligere i turneringen spillet sig i top 8, derfor skulle hun i dag spille om 7. pladsen mod Jenny Haley fra Wales. Mathilde udnyttede sin gode fysik, og kunne slutte weekenden af med en sejr og en flot 7. plads ud af 24 spillere.

U13 pigerne var de danskere der spillede om højeste placeringer.
Desværre måtte Caroline indkassere et nederlag med cifrene 3-0 da hun spillede mod en hårdt slående Egypter, og kom på en samlet 8. plads ud af 17 spillere.

Sarah tabte også 3-0 mod en knivskarp Egypter, men kunne alligevel prale af at have opnået Danmarks højeste placering, da hun blev nummer 6 ud af 17 spillere.

Nu manglede kun de 5 ældste spillere at spille deres kampe, og det viste sig at blive 5 drabelige kampe.

Den første af de ældre spillere var Christian Steffensen. Christian spillede mod en stor franskmand med en meget akavet spillestil, det fremprovokerede en del fejl, mod den ellers meget stabile Steffensen, det resulterede i et 3-2 nederlag. Christian fik en 26. plads ud af 60 spillere.

Emil Grooss som ellers havde en god statistik i femsætterskampe, måtte se sig besejret mod en velspillende Englænder i en af slagsen. Emil Grooss fik en 18. plads ud af 60 spillere.

Thomas Laursen stod over for Belgieren Tiago Gorielly. Begge spillere formåede virkeligt at få presset alle kræfter ud af kroppen, men desværre trak Tiago det længste strå, og Thomas tabte en nervepirrende kamp 12-10 i femte sæt. Thomas endte på en flot 14 plads ud af 60 spillere.

Nanna Frederiksen skulle nu prøve at hive en dansk sejr hjem. Efter 5 tætte sæt trak tjekkiske Denise Peleskova det længste strå og vandt kampen 12-10 i femte sæt. Nanna blev nummer 16 ud af 29 spillere.

Sidste mand på banen var Martin Laursen. Martin spillede mod den engelske Sam Burton, som er kendt for sine fantastisk gode lops. Kampen skulle vise sig at blive mindst lige så tæt som de fire sidste, men Martin kunne efter at have haft flere matchbolde imod sig række armene i vejret med en sejr på 14-12 i femte og afgørende sæt. Martin endte derfor på en fin 29. plads ud af 43 spillere.

French Junior Open er nu slut, og juniorerne sidder placeret rundt omkring i forskellige toge og biler for at komme hjem fra Kastrup Lufthavn.
Det har været en god turnering set med Danske øjne, samtidigt kan vi bekræfte, at alle har nydt turneringen og lært af de mange nervepirrende kampe!

Af Thomas Laursen og Emil Grooss Jeppesen

junioraktiv 21-02-2011

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop