Semifinalen blev endestationen 

I semifinalen stod jeg overfor den rutinerede italianer Davide Bianchetti nr. 65 i verden, dog tidligere top 30 spiller, som har leveret gode resultater på det seneste. Jeg har mødt ham tidligere, men tabte dog dette opgør i en tæt kamp. 

Første sæt kom jeg godt fra start. Jeg fik sat et højt tempo og styrede duellerne. Jeg følte mig godt tilpas og fik skabt et godt hul. Davide arbejde sig dog ind i sættet, så duellerne blev længere, men jeg var stadigvæk i kontrol. Jeg fik sat et godt tryk i bolden og varierede spillet godt. Dette gjorde udfaldet og første sæt gik til mig 11/3. 

Andet sæt kom jeg dårligere fra start. Davide kom frem og styrede duellerne mere, og jeg kunne ikke holde tempoet og takterne fra første sæt. Jeg gav ham lidt for mange åbne muligheder, som han udnyttede til at holde boldene og derved arbejde mig rundt på banen. Duellerne blev lange, men desværre gik de fleste points til ham, og jeg kom langt bagud. Jeg kom lidt bedre ind i slutningen af sættet, dog ikke nok til at ændre udfaldet som gik til ham 5/11. 

Tredje sæt startede ud i nogle lange dueller. Jeg begyndte at kunne mærke lidt på fysisken fra gårsdagens kamp, og havde svært ved at holde fokus. Jeg begyndte at åbne banen lidt for meget op igen, og fik ikke arbejdet ham nok væk fra T’et. Han styrede de fleste dueller, og jeg måtte lave et stort løbearbejde. Jeg hang i så godt jeg kunne, men hans holding begyndte at sætte sine spor i benene, og jeg havde svært ved at bryde hans rytme. Jeg måtte se tredje sæt gå til ham 4/11 og var derved nede 1/2.

Fjerde sæt lagde jeg ud med et stort push til, og det fysisk arbejde vi beggede lavede satte også sine spor hos Davide. Jeg kunne dog ikke holde trykket og gassen gik lidt af balonen. Vi fulgtes ad til 3/3, hvorefter jeg faldt lidt tilbage til spillet i de forgangne sæt. Dette gav som tidligere ikke rigtig pote, og jeg måtte kæmpe det bedste, jeg kunne. Dette var dog ikke noget og stille og roligt løb sættet fra mig og tabte det 5/11.

Efter 58 min var 3-1 nederlaget en realitet, og semifinalen blev endestationen på dette eventyr. Jeg har overall været godt tilfreds med spillet. Leveret et godt resultater som lover godt for de kommende måneder, hvor jeg forhåbentlig kan holde trit med resultater for tiden.

Resultater fra turneringen

Af Rasmus M Nielsen

senioraktiv 01-03-2011

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop