På tredjedagen skulle u17 drengene igen tidligt op for, at skulle spille klokken 9, denne gang var det mod 3. seedede Svejtser. Det så på forhånd ud til at blive svært, og det viste det sig også at blive. Thomas tabte 12-10 12-10 11-8 til den knivskarpe Robin Gadola. Næste på banen var Emil Grooss, han tabte desværre med cifrene 11-5 13-11 11-4. Christine sikrede dog lidt af æren efter en pragtindsats med en 3-0 sejr over Kate Gadola!

Senere skulle U15-holdet spille mod Finland, dette var en meget vigtig kamp, da deres pulje så ud til at blive enorm tæt. Danmark havde allerede slået Tyskland, men hvis kampene faldt som forventet ville Tyskland slå Finland, og så var alle hold lige og derfor gjaldt det om at kæmpe for hvert point i kampen mod Finland. Det var lige det Jens Christian gjorde som første mand, da han vandt første sæt mod Europas nummer 5, desværre tabte JC, som han i truppen kaldes, de 3 næste sæt med 11-5 11-6 11-7 – absolut tilfredsstillende resultat! Efter JCs gode præstation skulle Casper Kloster spiller mod Mathias Häninnen. Kloster kæmpede godt, men måtte indse at den finske 2.dreng var for god og Kloster tabte 3-0. Sidste på banen var Mathilde, dette var bestemt ikke nogen ubetydelig kamp! Mathilde viste rigtigt godt spil og fik i første sæt uddelt et ”æg” 2. og 3. sæt blev 11-2 og 11-3. I mens Danmark spillede denne kamp var der sket et mirakel for det danske u15 hold, eftersom tysklands pige havde tabt til Hollands pige – dette betød at u-15holdet blot skulle slå Holland 3-0 for at gå i top 8.

Nu skulle U17-holdet spille deres sidste puljekamp. En særdeles vigtig kamp, da de med en sejr kunne spillet om pladserne 9-16. Thomas lagde ud mod Italienske Oliviero Ventrice. Thomas spillede to rigtigt gode sæt mod den italienske 1’er, som ellers havde leveret gode resultater i turneringen, og vandt dem 11-7 11-8, men Thomas fik desværre en uheldig start på tredje sæt og var bagud 5-10 herfra fik Thomas tryllet 7 gode bolde op ad hatten og vandt sættet 12-10.
 Emil Grooss skulle nu spille i mod den Italienske 2’er Michael Chechinni. Emil fik en fantastisk start og vandt første sæt 11-4. Derefter fik han måske lidt for meget selvtillid og kom bagud 2-8 i andet sæt, Emil fik alligevel spillet sig frem til en sætbold efter, at have været nede med en del point. Men til sidst kom spillet tilbage og Emil fik sættet trukket i land med 14-12 3.sæt blev også tæt men Emil lukkede kampen med 12-10. Til sidst skulle Christine spille. Christine viste spil der var flere klasser bedre end sin modstanders og vandt sikkert 11-3 11-1 11-3.

Sidste kamp der blev spillet i dag var u15holdets kamp mod Holland, som helst skulle vindes da det ville være en billet til kvartfinalen.  Jens Christian var først på og viste sig at være en smule påvirket af presset på hans skuldre, men fik dog alligevel hevet første sæt hjem med 11-7. Igen i 2. sæt var Jens Christian meget nervøs, dette resulterede i lidt for mange fejl og et sæt til hollænderen. Jens Christian kom dog stærk tilbage og vandt 3 og 4 sæt. Casper Kloster skulle nu spille mod hollandske Bart Horstman. Casper styrede hele tiden spillet og hev en sejr hjem på stabile længder. Kampen blev 11-7 11-5 11-6. Mathilde skulle nu blot vinde sin kamp og så var top 8 en realitet. Mathilde skulle spille mod den hårdtslående faktisk næsten tyrende Beatrijs Kuijpers. Mathilde havde i starten lidt svært ved at takle det hårde spil men fik alligevel lukket kampen 11-8. Herfra havde Mathilde styr på kampen og vandt 11-9 11-5. Det danske u15 er derfor i kvartfinalen!!!!!

 

Carsten Lausten 16-05-2011

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop