Frost i varmen

Beretning fra Kristian Frost til Sportsmax Open i Cairo 25. - 28. juli

Direkte i hovedrunden
Det var første gang jeg skulle til Egypten. Jeg vidste godt på forhånd at det ikke ville være nemt at komme igennem kvalifikationen. 6 timer før lodtrækningen fik jeg dog en dejligt mail fra PSA, hvori der stod jeg var direkte i hovedrunden. Lodtrækningen blev lavet om og jeg var nu i hovedrunden og stod til at møde en kvalifikationsspiller - fra en hård kvalifikation til en pludselig plads i hovedturneringen med en lodtrækning var super dejligt!

Første kamp og ingen air condition på banen
Første rundt trak jeg Mazen Gamal fra Egypten. Jeg spillede mod Mazen i Taiwan nogle år tilbage hvor det var en ufattelig hård kamp. Jeg vidste godt at det ville blive rigtig hårdt, da vi denne gang skulle spille i Egypten og klubben hvor vi spillede ikke var udstyret med air condition! Jeg startede rigtig godt og bragte mig foran 1/0 i sæt. Jeg kom dog bagud i andet sæt og kunne ikke hente hans føring. Jeg tabte sættet og alt var nu åbent igen. Tredje og fjerde sæt var begge tætte, men jeg trak fra til sidst i hvert sæt og sikrede mig kampen 3/1 efter mere end en times spil på de vanvittigt varme baner.

Kvartfinale
I kvartfinalen stod jeg overfor Mohamed Reda fra Egypten. Reda, der rangerer mange pladser over mig på ranglisten, er en hård nød at knække og sådan blev det desværre også. Jeg kom bagud 2/0 i første efter at have haft to sætbolde i første sæt. Jeg følte han styrede spillet og jeg blev løb rundt bagerst på banen og spillede bolden pænt tilbage. Jeg formåede at få vendt spillet og spille flere lige bolde, hvilket resulterede i at jeg hev to sæt hjem og det hele nu skulle afgøres i et femte og afgørende sæt. Jeg fik desværre en rigtig dårlig start på femte sæt. Reda, der nu var helt oppe i det røde felt, var desværre ikke til at stoppe. Han sikrede sig 6 bolde i træk og det lignede kampen var ovre. Jeg fik dog kæmpet mig tilbage på 6/8, men med 3 no-lets i træk var kampen afgjort til min store frustation. Efter et comeback der næsten lykkedes må jeg desværre indrømme jeg er en smule skuffet. Det lignede en sejr til sidst, men jeg formåede desværre ikke at lave overraskelsen.(Mohamed Reda vandt senere turneringen (red.))
Se resultaterne fra turneringen her

Næste mål er VM for hold
Nu har jeg et par uger i Odense, hvor det næste mål er VM for hold der spilles i Tyskland sidst i august.

 

bonnie barr 01-08-2011

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop