Sådan går det i German Junior Open

Kasper Svith og Magnus Laursen beretter:

PU15: Sarah var først på banen denne morgen, og vandt 3-1 mod en schweizer efter god fight og et langt tiebreak i 4. sæt. På samme tid spillede Caroline mod en dygtig spanier, som senere skulle gå hen og komme til finalen. Spanieren var for stærk for Caroline, som måtte se sig slået 3-0. Da begge piger var blevet placeret på 3. pladsen i deres puljer, betød dette at de senere lørdag skulle mødes. Denne kamp vandt Sarah 3-0, da hun var skarpest på dagen.

PU17: Christine og Mathilde skulle begge spille deres afgørende kamp i puljerne. Med en sejr kunne begge spille sig til en semifinaleplads. Christine var først på banen mod en 3. seedet ungarer. Ungareren viste sig for stærk for Christine, som måtte se sig slået med 3-0. Tættere blev Mathildes kamp derimod. Hun skulle møde en lavere seedet finne end hende selv, og på forhånd var oddsene på Mathildes side. Hun kom dog også foran 1-0 efter en noget besværet start. I 2. sæt havde hun svært ved at kapere med finnens dygtige korte spil, som frustrerede Mathilde og brød hendes rytme. Finnen vandt 2. sæt, men Mathilde svarede stærkt igen i 3. og vandt dette. I 4. sæt var finnen igen skarp på det korte spil og fik Mathilde flyttet rundt. Dermed skulle kampen ud i et 5. sæt. Her fulgtes begge spillere ad indtil stillingen 10-7, hvor finnen havde matchbold. Mathilde kom dog stærkt igen og kom på 10-10. Herefter havde begge spillere matchbolde, men finnen trak desværre for Mathilde det længste strå til sidst og vandt femte sæt med 13-11 og dermed kampen 3-2. Dette betød at både Mathilde og Christine skulle spille om placeringerne 5-8. Her vandt begge spillere forholdsvist komfortabelt med 3-0, hvilket betyder, at de skal mødes i morgen om 5. pladsen.

DU15: I drengenes u 15-række, skulle Tobias fra morgenstunden lørdag møde en 4. seedet tjekke i kvartfinalen. Tobias var nogenlunde med i 1. sæt, men tjekken viste sig til sidst for stærkt. Sådan fortsatte det egentlig i 2. og 3. sæt. Begge spillere fulgtes ad til midten af sættet, men herefter trak tjekken fra og vandt kampen med 3-0. Magnus skulle i sin første kamp lørdag møde en polak. Magnus vandt sikkert kampen 3-0 uden de store problemer. I drengenes anden kamp lørdag skulle Tobias møde en skotte, som Magnus fredag tabte til i femte sæt. Denne gang pressede skotten også en dansker ud i 5 sæt. Inden 5. sæts start så Tobias meget træt og mærket ud, men på mirakuløs vis via en taktikændring fik danskeren vendt kampen, og vandt 5. sæt komfortabelt (11-2). Magnus spillede i sin 2. kamp lørdag mod en tysker. Magnus kom bagud med 9-4 i 1. sæt, men kom godt tilbage og vandt det med 11-9. Tyskeren fik dog herfra en smule mere overtag, og tog de næste tre sæt og dermed kampen 3-1.
Tobias spiller i morgen om 5. pladsen, mens Magnus spiller om 11. pladsen.

DU17: Thomas skulle lørdag spille kvartfinale mod en italiener, hvilket dels betød at Busi var ekstra opsat på sejr grundet hans italienske afstamning, samtidig med at dette var Thomas' store chance for et godt resultat. I 1. sæt pressede begge spillere hinanden til det yderste, men Thomas trak det længste strå og vandt sættet med 17-15. I 2. sæt havde Thomas dog bedre styr på italieneren, og vandt dette komfortabelt. Italieneren så nu meget træt ud, og ved stillingen 9-2 til Thomas i 3. sæt synes kampen at være afgjort. Dette var dog ikke helt tilfældet endnu, da italieneren formåede på fornemste vis at kæmpe sig tilbage i opgøret og hentede ind på Thomas, hvorefter han vandt sættet med 12-10. Thomas vandt dog herefter 4. sæt efter endnu et nervepirrende sæt, men havde nu gjort sig fortjent til en semifinaleplads. I sin semifinale skulle Thomas møde en tysker, som var på hjemmebane. Tyskeren spillede en flot kamp og pressede Thomas meget duellerne igennem. Dette resulterede i mange lange dueller i løbet af kampen, men desværre for Thomas ikke ret mange point grundet tyskerens stabilitet. Thomas tabte kampen med 3-0, og skal i morgen spille om 3. pladsen mod en finne.
Jens-Christian skulle kun spille en enkelt kamp i dag mod en hollænder. Han styrede kampen fra start til slut og vandt 1. sæt med 11-1 efter at have ført 10-0. I 2. sæt vandt han 11-9 efter et noget tættere sæt, mens han i 3. vandt stort med 11-1 efter igen at have ført 10-0. I morgen spiller JC om 33. pladsen (platen).

DU19: Danskernes eneste U19-spiller, Kasper Svith, skulle i sin første kamp lørdag spille imod en dygtig teknisk og satsende spiller fra Portugal. Kasper måtte løbe meget rundt på banen og kæmpede bragt, men dog uden det store held grundet Portugiserens flotte grundspil. Han var dog tæt på at vinde 3. sæt, men tabte med 12-10 efter tiebreak. Senere lørdag skulle Kasper møde en franskmand, som var meget tæt på at gå i kvartfinalen, men tabte 3-2. Kasper og franskmandens kamp blev en tæt affære. Kasper tabte 1. sæt med 11-9 efter lange dueller, men vandt de efterfølgende 2 sæt efter godt presspil, som virkede effektivt mod den efterhånden trætte franskmand. Franskmanden gav dog ikke op og kæmpede bragt. Han kæmpede sig tilbage i 4. sæt og vandt dette med 11-8. I 5. sæt var begge spillere trætte, og sættet kunne være gået begge veje. Kasper fik dog en dårlig start, som fulgte ham resten af sættet. Franskmanden havde konstant et forspring på 2-3 point, som var for svært at hente for Kasper, som til sidst måtte se sig selv slået med 11-7 i 5. sæt efter en godkendt indsats og god fight.
Kasper spiller i morgen om 15. pladsen i DU19-rækken

Af Magnus Laursen og Kasper Svith

tkl 18-03-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop