Vedr. henvendelse omkring op-/nedrykningsspil

 

Kolding Squashklub har henvendt sig til Turneringsudvalget og givet udtryk for uenighed i Turneringsudvalgets tolkning (1 og 2) af reglerne vedr. op-/nedrykningsspillet til Elitedivisionen for damer (og dermed også for alle øvrige divisioner),

Turneringsudvalget lagde i sin oprindelige tolkning vægt på §7 "Medaljeslutspil i elitedivisionen og op/nedrykningsslutspil til elite og 1. divisioner" og fandt, at det jf. §7.g udelukkende er det højst placerede oprykningsberettige hold, der skal spille oprykningsspil.

Kolding anfører i sin henvendelse, at §4.d og §5.c medfører, at de to bedst placerede skal spille oprykning, hvorfor Koldings damehold i 1. division Vest bør skulle spille om oprykning til Elitedivisionen.

Regelsættet for Danmarksturneringen bærer præg af de store ændringer, der blev indført ved TU mødet ved i maj 2010. Forslaget fra bestyrelsen, som indførte §7 og modificerede de nuværende §4.d og §5.c i mindre grad, blev jf. referatet vedtaget på mødet. Turneringsudvalget mener, at en helt nyskrevet paragraf, der i sin overskrift indeholder ordene "op/nedrykningsslutspil til elite og 1. divisioner", som Koldings henvendelse netop drejer sig om, må indeholde de regler, som flertallet på TU mødet har ønsket vedtaget. TU anser derfor henvisningerne i §4 og §5, som utilsigtet levn fra det gamle regelsæt på linje med henvisningerne i det nuværende regelsæt til fx mellemspillet i §7 og §10, som ikke er blevet fjernet ifm. TU mødet i 2011.

Turneringsudvalget fastholder derfor sin oprindelige tolkning, sådan at Kolding ikke skal deltage i et op-/nedrykningsspil til Elitedivisionen.

Denne afgørelse kan ankes til DSqFs appeludvalg inden for fire uger.

 

Asger Grønlund Andersen

Christian Krogsgaard

Jesper Hockerup

 

elzbieta 09-05-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop