Inden sommerpausen for alvor begyndte besluttede jeg mig for at spille en PSA-turnering i Brasilien - helt bestemt Ponta Grossa. Turneringen var en såkaldt 10.000$ turnering hvor jeg via min rangering på ranglisten blev seedet 2'er.

I første runde spillede jeg i mod en lokal brasilianer. Forholdene herovre er meget anderledes fra de "kolde" baner i OSC. Bolden var mildest talt ekstremt livlig og det var meget svært at afgøre boldene.

Jeg startede ikke super godt og kom hurtigt bagud 6-0. Jeg kæmpede mig dog tilbage og vandt sættet 11-9. Det samme scenario udspillede sig i andet sæt hvor jeg hurtigt kom bagud, men jeg formåede at udligne scoren og vinde sættet. Foran 2-0 følte jeg mig godt tilpas, men brasilianeren hamrende til bolden og den blev blot endnu mere livlig.

Jeg kom dog bedre fra start, men denne gang blev jeg indhentet. Bagud

7-5 lavede jeg 6 point i træk og vandt kampen 3-0. På nuværende tidspunkt var jeg en smile nervøs for udviklingen af turneringen, da jeg følte kampen havde været meget hård!

I anden runde mødte jeg endnu en lokal spiller, Rodríguez også fra Brasilien. Jeg havde set ham spille for nogle år siden og han havde drillet flere internationale PSA-spillere. Jeg varmede godt op og gik på banen helt klar. Resultatmæssigt skulle man tro jeg var gået kold på banen. Jeg fik noget at en øretæve og tabte første sæt 11-4 på sølle fem minutter. Jeg holdte ikke rigtig nogen pause, men prøvede egentligt at komme bedre ind i kampen. Jeg blev på banen og slog lidt til bolden. Jeg kom meget bedre fra start i andet sæt og vandt sættet forholdvis nemt. Tredje sæt mindede meget om andet, men foran 10-4 ramte jeg noget af en mur. Jeg havde virkelig arbejdet ham meget rundt i sættet, men det havde også kostet på mine egne kræfter! Jeg spillede nogle okay dueller på sætbold, men han formåede bare at lave de mest vilde nicks og trick slag. Nu foran 10-9 og lidt beklemt ved situationen servede Rodríguez heldigvis ud! Jeg troede defor jeg havde knækket ham foran 2-1, men sådan var det desværre ikke. Han startede godt i fjerde sæt. Sættet var helt lige, men jeg trak fra til allersidste efter at have reddet to sætbolde vandt jeg sættet 14-12.

Efter to kampe med et meget svingende niveau, gik jeg indtil semifinalen i mod Chris Gordon, med en underlig fornemmelse. Jeg startede ekstremt godt og lukkede aldrig amerikaneren ind i kampen.

Sætcifrene blev 11-5 11-5 11-4 på cirka 45 minutter. Det var måske den bedste kamp jeg nogensinde havde spillet på PSA. Jeg var defor fuld af selvtillid, da jeg vidste jeg skulle møde Rafael Alarcon fra Brasilien. Alarcon havde i sin semifinale besejret Joe Lee fra England efter cirka halvanden times spil. Jeg havde derfor også en lille fordel!

Jeg startede rigtig godt, men jeg kunne hurtigt mærke at fysisk ville det blive så hårdt. Jeg gjorde alt for at sænke tempoet og spille bolden med så lidt kræft som overhovedet muligt. Ponta Grossa ligger cirka 1000 meter over havet, så det nytter ikke noget at tæske til bolden herovre!! Min taktik lykkedes rigtig godt for mig og jeg vandt de to første sæt med cifrene 11-7 11-5. Alarcon virkede knækket på dette tidspunkt. Jeg startede godt i fjerde sæt og kom foran 4-0, men kampen begyndte at blive rigtig fysisk. Der blev spillet mange lets og der var nogle stationer som var lidt barske. Publikum var meget aktive i kampen og påvirkede dommeren rigtig meget. Jeg begyndte at blive rigtig træt og syre til i benene og armene (!). Det var rigtig op ad bakke, men jeg formåede at spille nogle rigtig gode dueller og bringe mig foran 10-9. Jeg strejfede lige tinnet på min første matchbold, hvilet gjorde at jeg skulle kæmpe yderligere for at vinde kampen! Jeg reddede at par sætbolde og bragte mig foran 12-11 hvor et lavt killshot blev afgørelsen!

Det var mildest til en af de hårdeste turneringer jeg nogensinde har spillet. Forholdene i Brassilien gjorde det yderst svært at spille, men jeg formåede at kæmpe mit bedste og det var heldigvis nok! Jeg er så glad for at have vundet turneringen. Det har i hvert fald givet mig mod på mere! Helt igennem glad!