Ipswich open

 

Så kom en ny squashsæson i gang og jeg er draget til Australien for at prøve kræfter med de australske spillere i de WSA turneringer, der ligger rundt omkring herovre.

I den første turnering skulle jeg spille mod en lokal i første runde, men hun trak sig med 8 timer til kampstart og derfor kom jeg videre til 2. runde i turneringen på en w/o. Dejlig nem start.

Som 9. seedet i turneringen kunne jeg komme til at møde hvem som helst i 2. Runde og jeg kom op imod 2. seedet Melody Francis som efter en lille skadespause er kravlet tilbage til nummer 50 i verden (tidl. nummer 34). Jeg havde spillet mod hende en enkelt gang hvor det blev til et 3-0 nederlag. Jeg følte mig egentlig super klar til kamp og troede på at jeg havde gode chancer. Jeg prøvede måske bare lidt for meget og i stedet for en stille og rolig atmosfære, var jeg i et lidt for højt gear i hovedet og det hele fløj forbi mig uden at jeg fik lidt mere ro på. Det er meget varmt her og boldene er bogstavelig talt hoppebolde. Ikke noget man er vant til fra Danmark så det var utrolig svært for mig at komme ind i kampen. De første 2 sæt gik forholdsvis hurtigt til hende og jeg lavede alt alt for mange fejl.
I 3. Sæt fik jeg egentlig mit hovede okay under kontrol igen og jeg fik tempoet lidt ned. Men hun straffede hver eneste fejl. Og ud over det, så lavede jeg mange uprovokerede fejl også. 3. Sæt tabte jeg med 11-8 (tror jeg).

Super uheldigt, men 1. turnering er altid rigtig svær, både mentalt og fysisk. Der har været meget stress på de sidste par uger, både før og efter afrejse. nu har vi fundet en lejlighed at bo i og det er lidt mere roligt.
Jeg har dejligt masse at arbejde med til næste turnering, som ligger allerede i næste uge i Brisbane hvor jeg har en australier i 1. runde og hvis jeg vinder den, løber ind i 4. seedet i 2. runde. Jeg glæder mig til at få trænet lidt mere så jeg kan vænne mig til varmen og banerne her. Men jeg ser klart flere muligheder i næste turnering og jeg glæder mig til at komme videre.


Sally Skaarenborg

 

 

elzbieta 22-10-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop