Både Rasmus Nielsen og jeg spillede i den uge PSA-turnering i Spanien. Vi var begge direkte i hovedrunden hvor jeg mødte engelske Joel Hinds. På forhånd vidste jeg det ville blive en rigtig hård kamp, da jeg tabte sidste gang vi mødtes.

 

Jeg fik en god start på kampen og jeg bragte mig forholdsvist nemt foran i første sæt. Jeg spillede præcist og en smule hurtigere en Joel, hvilket gjorde jeg fik en del nemme point. I slutningen af sættet begyndte han at spille mere passivt og vente på åbninger, men jeg formåede at lukke sættet. I andet sæt var det samme historie. Jeg kom foran og jeg kiggede aldrig tilbage. Nu foran 2-0 i sæt lignede det at jeg kom hurtigt videre fra første runde, men sådan blev det slet ikke. De to første sæt havde varet cirka 45 minutter på grund af de meget varme og fugtige forhold, men jeg var ikke klar over der stadig ventede mig næsten en time og 25 minutter mere. Jeg fik en dårlig start på tredje sæt, men prøvede at kæmpe mig tilbage i sættet. Jeg havde perioder hvor jeg var foran, men formåede ikke at lukke sættet. På dette tidspunkt i kampen begyndte banen er blive en smule glat, da vi begge svedte ekstremt meget. Joel havde dog ikke noget skiftetøj med og til i tredje sæt var banen så våd vi blev nødt til at overveje alternative muligheder for at fortsætte kampen. Jeg gjorde dommeren opmærksom på forholdene og forhørte mig om vi kunne skifte bane. Dette blev dog ikke accepteret, hvorfor jeg pænt bedte min modstander om at skifte sin trøje og shorts, da de mildest talt var totalt gennemblødte. Joel gjorde det klart for mig at han ikke havde noget skiftetøj og han skulle fortsætte kampen i det tøj han startede i. Det ville have gjort kampe umulig at afslutte og turneringsledelsen hentede derfor et nyt sæt spilletøj til englænderen, så vi endelige kunne komme videre. Jeg tabte tredje sæt, men fik en god start på fjerde. Jeg var foran hele vejen og på stillingen 9-6 troede jeg den var hjemme. Jeg kiksede et par åbne chancer og lukkede ham tilbage i kampen. Jeg tabte sættet og nu var scoren 2-2. Jeg gik dog på banen med et stort gåpåmod og jeg ville ikke på nogen måde opgive. Det gjorde udfaldet og Joel begyndte at virke en smule træt. Jeg kom hurtigt foran og sikrede mig sejren 11-4. Kampen endte med at vare cirka 2 timer på grund af banen konstant skulle tørres af.

 

Forinden min egen første runde leverede Rasmus Nielsen et flot resultat, da han slog skotske Alan Clyne i en hård femsæts kamp. Han sikrede derfor et danskeropgør i anden runde, hvilket jeg kunne trække mig sejrrigt ud af. Rasmus havde brugt rigtig mange kræfter dagen forinden og jeg formåede at spille i et lidt højere tempo og gøre duellerne så lange som muligt.

 

I semifinalen stod jeg overfor egyptiske Omar Abdel Aziz. En yderst rutineret herre, som på ingen måder er nem at spille i mod. Udefra ligner han ikke noget særligt, men hans taktiske formåen overgår størstedelen af alle spillere på PSA. Jeg havde været godt og vel 200 minutter på banen, da vi begyndte kampen og der var desværre ikke meget at gøre mig en velspillende Aziz. Jeg kæmpede mit bedste og havde også rigtig gode perioder. Første sæt var helt åben, men jeg tabte det knebent 11-9. I andet sæt lykkedes det mig slet ikke at komme ind foran ham eller udnytte de åbninger jeg fik. Det blev derimod til fejl fra min side og dumme beslutninger. Jeg tabte sættet og det så ret sort ud. Jeg kom også bagud 6-1 i tredje, hvorefter jeg tog 9 bolde i træk og havde 4 sætbolde. Jeg formåede ikke at udnytte de 4 første, men fik chancen igen på 11-10. Heller ikke i tiebreaken kunne jeg sikre mig et point. Jeg tabte kampen 3-0 og kunne gå fra banen med en ærgerlig fornemmelse.

 

Efter to turneringer i Spanien har jeg en lille pause fra PSA, hvor den næste turnering er i London i slutningen af november. Endnu en gang er det både Rasmus og jeg der drager afsted, men denne gang er vi kommet i hver vores halvdel.


Med venlig hilsen

Kristian Frost

 

elzbieta 29-10-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop