I semi til Caboolture Open

 

I dag startede Caboolture Open og jeg havde en bye i første runde, så jeg var direkte videre til 2. runde ! Jeg er 4. Seedet i turneringen. Jeg har dog fået en lidt uheldig lodtrækning , da jeg, hele vejen igennem, har fået de hårdeste i de forskellige seedningslag.

I 2. runde skulle jeg spille mod Natalie Newton som pt ligger nr 114 i verden, så på papiret ville det blive en spændende kamp.

1. Sæt var også lidt mere spændende end jeg havde lyst til at det var, men det er nogle meget anderledes baner end dem vi har spillet de sidste 3 turneringer på, så man skal lige ind i det igen. Første sæt bølgede lidt frem og tilbage og jeg vandt det 11-8.

2. Sæt startede lige sådan. Hun havde nogle utroligt flotte slag som sad rigtig godt, men når det kom til at løbe, var det en lidt anden sag. Så jeg følte mig egentlig ikke rigtig truet som sådan på noget tidspunkt. Hun gik stille og roligt kold og 2. sæt fik jeg hjem med 11-6.

3. sæt gik jeg kort på stort set alt, for hun kunne ikke løbe mere og jeg var hurtigt foran med 9-1. Så det var sådan set bare at køre den hjem og jeg vandt det sæt og dermed kampen med 11-3.

Jeg har været meget nervøs for min kvartfinale, da jeg har set min modstander spille nogle gange og hun har en fantastisk rækkevidde og et flot 'shot selection'. Hun har lagt meget højt på ranglisten på et tidspunkt, men holdt så en mindre pause så hendes 'ranking' er falder. Så jeg vidste at hvis jeg skulle vinde den kamp så skulle jeg tænke meget mere end jeg plejer og hele tiden være ovenpå mentalt og fysisk.

1. sæt prøvede jeg først at være meget tålmodig i hendes baghånd. For hun har et super godt touch i forhånden, så jeg holdt hende konstant i baghånden, hvor hun er lidt mere usikker og så gå kort lige så snart at muligheden var der. Det virkede og jeg vandt det 1. sæt med 11-1, hvilket var lidt for godt til at være sandt. Men så var jeg i det mindste lidt foran !

2. sæt fortsatte jeg samme stil og det var ligesom om, at hun ikke rigtig fattede hvad der skete. Hun lavede super mange fejl i baghånden og så længe jeg bare holdt hende derovre, så blev hun selv ved med at holde den i baghånden og hun var ikke så farlig der, som hun var i forhånden, hvor et lidt tyndt slag ville være min død. Jeg husker ikke præcis cifrene, men det var omkring 11-5 til mig. Så nu var jeg meget ovenpå.

3. sæt var lidt anderledes, for hun forstod stille og roligt hvad jeg gjorde og han gik mere efter at flytte spillet over i forhånden. Jeg vidste at jeg havde overtaget, jeg skulle bare fortsætte. Men op til det punkt havde jeg spillet næsten fejlfrit, så der sneg sig nu et par fejl ind og vi var helt tæt i sættet. Jeg fik spillet nogle grimme lobs til hendes forhånd og det var 6-6. Og 6-8 til mig. 8-8 og så havde jeg 2 matchbolde ved 10-8. Men hun blev ved med at løbe og nå alt så jeg blev lidt frustreret, for det havde hun ikke gjort før ! Hun udlignede ved 10-10 og jeg lignede en der havde tabt sættet. Min gameplan fungerede ikke helt så godt som før og det ville jo nok også komme på et tidspunkt at hun ville prøve noget andet, så hun fik 2 gode shots ind og hun tog sættet med 12-10. Jeg synes det var meget åbent igen og man kunne se at hun begyndte at tro mere på sig selv igen !

Efter en lille tænkepause fik jeg mit hovede på plads igen til 4. sæt. Men vi fortsatte det meget tætte spil. Op til 5-5 havde jeg kun været foran med 1 hele tiden, men kunne nu trække en lille smule fra ved 7-5. Hun prøvede at fiske lidt efter nogle nemme strokes hvilket jeg blev lidt træt af, men dommerne var heldigvis ikke så nemme at køre rundt med, så hun fik ikke så meget ud af det. Heldigvis !!! Jeg var dog forberedt på, at hun ville løbe til det sidste, så jeg skulle blive ved med at holde hovedet koldt ! 8-5 til mig med en tight længde i baghånden. Jeg kunne se at det begyndte at gøre meget ondt på hende så jeg prøvede bare at holde slaget så meget som muligt og sende hende i den forkerte retning og ikke give hende noget som helst at arbejde med og 2 bolde efter havde jeg vundet sættet med 11-5.

Jeg er super glad og lettet over at være kommet igennem den kamp og igennem til semifinalen. OG mest af alt, at semifinalen først bliver spillet i morgen.

I morgen skal jeg prøve kræfter med en tidligere top 20 spiller i verden, som tidligere i dag slog 1. seedet ud. Så det bliver super spændende. Er nok lidt nervøs - vil super gerne i den finale. Håber jeg kan holde hovedet koldt og spille som jeg gjorde i dag !!

Sally

 

elzbieta 12-11-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop