KSK modtager 100.000 kr. til fortsat elite- og talent arbejde.

 

Et unikt træningsmiljø

Med støtte fra Team Copenhagen (svarer til Team Danmark, men blot i Københavnsk regi) lykkedes det, forud for sæsonen 2011/12, KSK at omprioritere og styrke klubbens elitearbejde i forbindelse med et naturligt generationsskifte i elitetruppen. Ændringerne har givet elitespillerne i KSK en efter dansk standard unik mulighed for at få støtte og vejledning i planlægningen og gennemførelsen af deres daglige træning. Dette arbejde har Team Copenhagen besluttet at bakke op med støtte for 2013 på 100.000. kr.

Forudsætningen for at planlægge den optimale træning for de bedste danske squashspillere er, at de typisk også skal passe skole, studie eller arbejde, og at træningsmængden og intensiteten skal tilpasses den enkeltes situation. I KSK har de gjort denne forudsætning til et omdrejningspunktet i omlægningen af elitearbejdet. Alle klubbens elitespillere har i samarbejde med træneren og under hensyntagen til deres job og skole lagt en individuel træningsplan, der sikrer den bedst mulige kvalitet i træningen indenfor de tidsmæssige rammer.

Omdrejningspunktet i alle spillernes træningsplan er de faste holdtræninger, hvor der med fokus på såvel squashspillets tekniske som fysiske aspekter skabes en fælles basis og den holdånd, som det kan være svært at etablere i en så udpræget individuel sport som squash. Holdtræningen varetages som udgangspunkt af KSK's egne elitetrænere - Lars Peter Munch Larsen og Christian Solgaard - men med henblik på at skabe variation i træningen er det også lykkedes at få tilknyttet et antal eksterne trænerkapaciteter, som løbende igennem sæsonen varetager holdtræningen.

KSK har også tilknyttet en dedikeret løbe- og styrketræner til elitetruppen, der to gange om ugen gennemfører dedikrede løbe- og styrketræningspas med KSK's elitespillere. Denne træning foregår enten på løbebanen eller i Fælledparken, hvor konditionen og hurtigheden forbedres, eller i styrketræningslokalet, hvor spillernes muskler og ikke mindst den eksplosivitet, som er så vigtig i en sport som squash, opbygges.

 

Godt gået KSK:)

Maiken Møller 07-12-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop