Denne gang gik turen til Doha, Qatar.

Grundet min rangering var jeg seedet i kvalifikationen og jeg skulle dermed møde en lavere rangeret spiller. Efter lodtrækningen var foretaget stod det igen klart at jeg stod overfor østrigske Aqeel Rehman. Forud for kampen havde jeg mødt Rehman adskillige gange og vidste derfor hvad jeg kunne forvente.

Jeg fik mildest talt en rigtig dårlig start på kampen. Jeg spillede i et lav tempo og spillede yderst passivt. Jeg blev straffet og fandt mig selv bagud 10-7. Jeg spillede nogle rigtige gode dueller og kæmpede mig tilbage i sættet. Fra 10-10 så jeg mig ikk tilbage og vandt sættet 14-12. Andet sæt var samme histore. Jeg kom bagud og var bagud hele sættet. Ved stillingen 6-10 begyndte set for alvor at se sort ud. Jeg følte mig træt. Endnu en gang spillede jeg nogle rigtige fornuftige dueller og pressede Rehman ved at tage bolden tidligere og spille mere lige og fladt. Jeg vendte sættet og vandt det 12-10. Jeg havde dermed reddet 7 sætbolde i de to første sæt og Rehman virkede flad da vi fik på banen til tredje sæt. Jeg vandt nemt sættet og var dermed i hovedrunden.

Efter endnu en lodtrækning var det denne gang spanieren Borja Golan, verdens nummer 12, jeg stod overfor. Kampen blev spillet på glasbanen, hvilket var noget af en omvæltningen fra de tradtionelle baner. Jeg var med i starten af hvet sæt og følte jeg spillede god squash, men Golan formåede konstant at sætte mig under pres og udnyttede jeg hele tiden var bagefter. Jeg tabte 11-6 11-4 11-6 på cirka 45 minutter.

Jeg var rigtig glad og stolt over at spille hovedrunden til VM i år, da det kiksede sidste år i kvalifikationen. Nu står den på afslapningen og eksamen inden jeg igen begynder at træne til den sidste halvdel af denne sæson.

Med venlig hilsen

Kristian Frost