Savcor Finnish Open

 

Kun 10 dage efter at være hjemvendt fra turneringen i Edinbourgh gik turen igen afsted for at spille squash, denne gang i byen Mikkeli i Finland. Lige siden lodtrækningen blev lavet i starten af januar havde jeg set frem til denne turnering, da jeg havde trukket 8. seedet Carrie Ramsey i første runde. Carrie, der er på min alder har jeg fulgtes med op gennem årene som junior og selvom jeg aldrig har fået fornøjelsen af at spille mod hende vidste jeg at vi bevægede os på nogenlunde samme squash niveau. Jeg så derfor frem til en kamp, der kunne blive tæt og spændende, men som jeg havde gode muligheder for at trække en sejr ud af.

Kampen startede godt ud med basic squash uden for mange fejl, men hvor vi så hinandens spil an. Jeg var et til to point foran i hele sættet, men endte dog med at tabe sættet 12-10.

Hvad jeg allerede vidste omkring min modstander før kampen var, at hun bevæger sig rigtig godt på banen, men at hun ikke er den store angrebsspiller. Min teori holdte stik og efter at føle, at jeg havde spillet mig godt ind på banen i første sæt var jeg nu klar til i højere grad at spille mit angrebsspil. Jeg var udemærket godt klar over at fejlmarginen samtidig skulle holdes nede, så hun ikke kunne fuldføre hendes taktik, der klart var at afvente mine fejl. Mit angrebsspil var dog langfra, hvad det har været det sidste stykke tid og efter få uprovokerede fejl i mit angrebsspil begyndte usikkerheden at melde sig. Jeg tabte andet sæt 11-4, men var klar på at starte på en frisk i 3. sæt og kæmpe mig tilbage i kampen.

Intet af alt det jeg forsøge virkede dog. Med et tålmodigt spil kom åbningerne til mig, men jeg formåede ikke at lukke en eneste af dem og indkasserede et chokerende 11-0 i 3. sæt. Lettere chokeret og tom for ord kunne jeg forlade den kamp jeg havde set frem til i tre uger. Hvad jeg kan konkludere fra mit eget så pludseligt usikre spil er at mine forventninger til mig selv, efter at have spillet godt squash på det sidste var for høje.

Mine forberedelser og fokus omkring kampen havde været større og bedre end nogensinde, men resulterede i stedet i noget der mest af alt lignede en form for præstationsangst, da jeg endelig kom på banen og skulle spille. Hvad jeg kan tage med fra denne kamp er mest af mental karakter, da jeg fremover vil forsøge at være mere afslappet omkring mine internationale kampe.

 

Bine

 

 

Savcor Finnish Open 2012

 

Turen er gået til Finland hvor jeg, i denne turnering, lige præcis ikke kom med i top 8 i hovedrunden. Super ærgeligt og jeg fik også en kedelig lodtrækning i form af 2. Seedet Siyoli Waters fra Sydafrika. En spiller jeg sidst tabte 3-0 til. Hun har pt en ranglisteplacering som nummer 36, og det viste sig egentlig også en alt for stor mundfuld for mig i dag.

Hun spillede rigtig god squash. Det var sindssygt svært at få noget som helst til at køre for lige så snart hun fik muligheden gik hun efter shot og kun få gange lavede hun fejl. I de første 2 sæt formåede jeg ikke at ligge boldene så godt at hun ikke havde chancen for at gøre noget med den for hun gik stort set efter alt og tog boldene tidligt og mine lob tog hun efter sidevæggen og inden den ramte gulvet. Hun lod mig aldrig rigtig lave det gode lob så jeg kunne komme ind på T'et og få en god placering til den næste bold, men hun holdt hele tiden tempoet meget højt og højere end jeg er vant til. Det var svært. Så 1. Og 2. Sæt gik hurtigt til hende.

3. Sæt gik noget bedre og selvom hun kom foran fik jeg taget tempo ud af spillet og jeg følte lidt at jeg endelig havde en måde jeg kunne spille hende på, men når det blev tæt så var hun bare det hurtigere. Og 3. Sæt tabte jeg 11-9. Alt i alt så er hun bare en bedre spiller, jeg prøvede at finde udveje, men de rigtige kom lidt for sent og hun læste spillet rigtig godt. Men det har givet mig masser af inspiration til hvad der skal arbejdes på og hvad jeg kan gøre bedre for at komme til at matche de bedre spillere, så egentlig en personlig positiv oplevelse og det skal der bare arbejdes på inden næste turnering i marts.

 

Sally Skaarenborg

 

Carsten Lausten 15-02-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop