The Move Open

 

Turen var gået til Belgien sammen med Kristian, hvor vi skulle spille en meget stærk challenger 5. Kristian var første seedet og jeg fjerde seedet, og vi stod til at møde hinanden i semifinalen.

 

I første kamp skulle jeg spille mod en kval-spille, og det blev Sebastiaan Weenink (NED). Jeg kom godt fra start og fik sat en højt tempo. Jeg styrede duellerne, og han havde svært ved at svare igen. Han virkede ikke helt oppe i gear, og første sæt var hurtigt overstået 11/3.

Anden sæt kom han bedre med. Jeg prøvede at holde tempo, men han blev holdt inde af et par fejl fra min side. Men efter et par længere dueller var jeg igen i kontrol og styrede sættet. Jeg slog hul ved 5-5 og tog sættet 11/6.

Tredje sæt lignede meget anden. Han var med i starten, men så snart duellerne blev lange, begyndte han at løbe tør for energi. Jeg holdt tempoet højt og tog ligeledes tredje sæt 11/6 og kampen 3-0.

 

I kvartfinalen stod jeg over for en anden kval-spiller Geoffrey Demont (FRA). Jeg kom godt ind i kampen og han virkede noget flad. Der var ikke rigtig nogen slinger i valsen i første sæt, som jeg tog 11/2.

Anden sæt kom han lidt bedre med. Jeg faldt lidt i tempo og lavede et par uprovokerede fejl. Det fik jeg dog rette op på og kom foran 7-5. Desværre gik det galt i næste duel, hvor jeg meget lignede DM-kvartfinalen røg rundt på ankelen i forhåndssidens baghjørne. Jeg  var ikke helt sikker på, hvor slemt det var, så efter en kort pause prøvede jeg at fortsætte. Det lykkedes dog ikke helt så godt og tabte sættet 11/9.

Tredje sæt prøvede jeg så godt jeg kunne, men bevægede mig meget nervøs på banen. Især fremad på banen var jeg ikke sikker på fødderne, som han udnyttede fornuftigt. Jeg hang dog på, men kunne ikke rigtig koncentrere mig om spillet og tabte sættet 11/8.

I fjerde sæt blev generne værre, og jeg måtte desværre erkende at der ikke var nogen vej tilbage, og blev nødt til at trække mig.

 

En meget ærgelig exit, og bestem ikke drømmestarten på den nye sæson. På den positive side lykkedes det Frost at komme til tops efter flere hårde kampe og få sin tredje PSA titel i hus.

 

/Rasmus M Nielsen

senioraktiv 20-02-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop