Tænk hvis du var skyld i, at et squashhold kom gratis til Club La Santa…

Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Squash forbund har netop søsat en kampagne, der sætter fokus på det sociale fællesskab på ungdomshold med udøvere i alderen 13-17 år.

Hvem har Danmarks bedste sammenhold? Det spørgsmål har Danmarks Idræts-Forbund (DIF) sat sig for at besvare i kampagnen ’WE’. Og vinderholdet ryger helt gratis på træningslejr til Club La Santa.

Tendensen er desværre, at 20 procent af alle børn forsvinder fra foreninger under DIF, når de bliver teenagere. Årsagerne er blandt andet konkurrenceræs, mistrivsel og mobning. Det vil Danmarks Idræts-Forbund i samarbejde med blandt andet Dansk Squash Forbund lave om på. Men vi kan ikke gøre det uden trænerne i din forening. Det er nemlig ude på holdene i de lokale foreninger, at forandringerne sker.

Skidt med om holdet sommetider taber og ikke altid får hængt guldmedaljer om halsen. Vinderne er dem, der har det sjovt sammen og elsker at komme til træning, fordi de har Danmarks sejeste holdkammerater.

KAMPAGNEPAKKEN
Som træner eller leder kan du bestille en kampagnepakke kvit og frit på
www.facebook.com/WeNotMe.dk. I pakken finder I svedbånd til alle på ungdomsholdet, ’DIF’s uautoriserede trænerguide til go’ karma på ungdomsholdet’ og forældrefoldere med bud på, hvordan man som forældre bedst bakker op om sine teenageres idrætsdeltagelse.

KONKURRENCEN
Hvis et af ungdomsholdene i din forening har Danmarks bedste sammenhold, så sender Danmarks Idræts-Forbund holdet til Club La Santa på træningslejr. Men først skal I deltage i konkurrencen. Det sker ved at gå ind på
www.facebook.com/WeNotMe.dkog uploade et foto eller en kort film, som på kreativ facon viser, hvorfor I har Danmarks bedste sammenhold.

Vi siger ’WE not me’ – for det handler om fællesskabet.

 

Carsten Lausten 03-02-2012

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop