Finnish Open

Turen gik allerede tirsdag til Mikkeli, Finland, da jeg skulle spille kvalifikation til Finnish Open, som er en challenger 15 turnering. Jeg var top 4 seedet i kvalifikationen, og mødte i første kamp en lokal spiller ved navn Tatu Knuutila (FIN).

Det skulle dog ikke blive den helt store udfordring, og jeg havde styr på kampen fra start til slut. Jeg var godt spillede og tog første sæt 11/0 og fulgte op på dette med 11/3 og 11/1 på bare 19 min. En god start på turneringen, og vigtigt ikke at bruge for meget energi på første kamp.

 

Anden kamp blev vi rykket til indkøbscenteret for at spille på glasbane. Her mødte jeg Nathan Lake (ENG), en ung spiller jeg ikke tidligere har mødt. Jeg startede lidt nervøs ud. Jeg havde svært ved helt at finde mig tilpas på banen, og præsitionen i boldene var ikke optimal. Vi fulgtes ad, men jeg kunne dog tage første sæt 11/8.

Anden sæt begyndte jeg at arbejde mig bedre ind på banen, og fik lidt mere præsition i slagene. Jeg fik arbejdet ham bedre rundt på banen, og han havde svært ved at lave points. Jeg lavede dog stadig nogle fejl, men sættet blev aldrig tæt 11/5.

Tredje sæt startede mere tæt ud igen. Vi skiftedes til at tage point, men fra stillingen 6-6 tog jeg de næste 5 points og lukkede kampen 3-0.

 

Jeg var nu klar til hovedrunden og efter lodtrækning stod jeg overfor Eddie Charlton (ENG) nr. 79 i verden. En spiller jeg kender godt, men det er alligevel vores første opgør på PSA-turen.

Dette blev en noget tættere affære end de foregående kampe. Første sæt var tæt, men jeg førte hele vejen. Jeg kom først på sætbold 10-6, men formåede ikke at lukke sættet, da jeg ville afgøre boldene for tidligt. Han kom tilbage til 10-10, men det lykkedes mig dog at tage sættet 13/11.

Anden sæt kom han bedre igang, og vi skiftedes til at styre duellerne. Han fik dog sat et bedre pres på og var lidt i teten. Vi fulgtes dog ad hele vejen, men denne gang var det ham der lukkede sættet 9/11.

Stillingen var nu 1-1 og næste sæt kunne blive meget afgørende for kampens udfald. Det blev ligeså tæt som de forregående to sæt. Vi fulgtes ad hele vejen, men det var mig der kom først på sætbold 10-8. Han svarede dog igen og og udlignede til 10-9. Her lavede jeg en dårlig serveretunering, som han dog til min lettelse slog i tinnet.

Foran 2-1 fik jeg mere styr på kampen. Jeg fik spillet mere præcis og fik minimeret mine fejl. Jeg førte hele vejen igennem fjerdesæt og kunne til sidst afgøre sætte 11/6 efter 65 min spil.

 

Næste modstander var fjerde seedet i turnering Jan Koukal (CZE) nr. 55 i verden. Vores sidste møde for lidt over et års tid siden blev en sejr på 3-0, men en spiller der bestem ikke må undervurderes med sit præcise spil og især ikke på en glasbane.

Jeg kom dog rigtig godt ud af startboksen i et højt tempo. Jeg satte maksimalt pres på ham, og han havde svært ved at svarer igen. Jeg fik hurtigt et godt hul og kunne tage første sæt 11/5.

Anden sæt kom han dog bedre med. Jeg prøvede at holde det høje tempo som voldte ham problemer, men han fik bevæget mig bedre rundt. Jeg holdte mig dog teten, og kunne tage sættet 11/7.

Tredje sæt lignede meget de to forregående. Jeg var i teten og satte et højt tempo, men måtte arbejde hårdt for at holde ham ude. Det gav dog god bonus, og efter 25 min spil kunne jeg lukke tredje sæt 11/5.

 

Jeg var nu klar til semifinalen og min femte kamp, men her ventede hjemmebane favoritten og første seedet Olli Tuominen (FIN) nr. 23 i verden.

Jeg gik dog åbent ind til kampen og fik en rigtig god start. Tempoet var meget højt, da han ligesom mig slår hårdt og holder tempoet oppe. Jeg var dog mest i teten og kom godt ind på boldene, der voldte ham problemer. Jeg trak fra og kunne tage første sæt 11/7.

Anden sæt kom han dog bedre ind og fik dikteret mere af spillet. Jeg lavede lidt for mange fejl, og havde svært ved at komme ind foran og sætte ham under pres. Det var nu ham der styrede tempoet og kom først på boldene, og han tog sættet 6/11.

Tredje sæt forsatte han, hvor han slap. Han lagde et meget stort pres på mig, og jeg havde svært ved at arbejde mig ud af det. Han var meget hurtigt på bolden, og jeg kunne ikke komme ind foran og angribe. Det resulterede i flere angreb bagfra på banen, som han dog var hurtigt på og kontra angreb på. Sættet gik til ham 2/11.

Fjerde sæt ligende meget det tredje. Han havde teten, og jeg prøvede at spille mig ind, men uden held. Jeg lavede lidt for mange fejl på åbne bolde, og fik ikke straffet ham når mulighederne var der. Sættet gled ligeså stille ud af mine hænder, og jeg måtte inkassere 4/11 nederlag i fjerde sæt efter 43 min.

 

Er overall meget godt tilfreds med turneringen. Spillet godt det meste af vejen, men lidt ærgelig over jeg ikke helt kunne følge op på første sæt i semifianlen. Men mange gode erfaringer jeg kan bruge videre i sæsonen.

 

Link til turneringen her

 

/Rasmus M Nielsen

senioraktiv 11-02-2013

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop