Referat fra Frankrig

Anden runde skulle spilles samme dag og denne gang stod jeg overfor Christoph André fra Frankrig. Sidste gang jeg spillede i mod André var tilbage som junior i under 17, hvor det blev til et nederlag. Selvom André først er begyndt at spille PSA indenfor det sidste år vidste jeg udemærket at det ville blive en hård omgang. De to første sæt var lange og hårde. Jeg tog det første hvorimod han tog det andet. Midtvejds i trejde sæt gik André dog helt i sort på grund af en kendelse og gav mig nærmest sættet. Samme historie udspillede sig i fjerde sæt, hvor jeg hurtigt kom foran og lukkede kampen.

 

I semifinalen stod jeg overfor Tom Ford fra England. Tom er en ung spiller, som har et meget stort potentiale. Jeg kom dårligt fra start og kom hurtigt bagud 8-3. Jeg spillede mig dog tilbage i sættet, men tabte knebent 11-9. Jeg fik bedre styr på det i andet sæt og vandt det rimelig nemt. Tredje og fjerde sæt var nogle hårde sæt, men det var mig som styrede spillet. Jeg fik lukket kampen 3-1, hvilket jeg var rigtig glad for siden den unge englænder tydeligvis var opsat på et femte sæt.

 

I finalen spillede jeg i mod Jan Koukal fra Tjekkiet. En spiller jeg aldrig har slået før og bestemt en spiller der har et rigtig højt niveau. Jeg startede rigtig godt og kom foran 1-0 i sæt hurtigt. Andet sæt blev dog et langt et af slagsen. Vi havde mange lange dueller, men det var Koukal der skabte et hul sidst i sættet. Jeg fik kæmpet mig tilbage og endda tilspillet mig en sætbold ved 10-9, men på grund af frustration i duellen forinden skød Koukal bolde op i loftet, hvor den blev siddende. Det gav mig et lille pusterum, da jeg havde brugt meget energi på at komme tilbage i sættet. Vi fik varmet bolden op og de næste dueller var utroligt intense. Sættet endte 13-11 til mig og det var uden tvivl dette der afgjorde kampe. Jeg fik et stort hul i tredje sæt og kiggede aldrig tilbage. Jeg kom foran 10-5, hvorefter Koukal satsede hele butikken, hvilket sikrede ham 4 point i træk. Ved 10-9 fik jeg dig muligheden efter et backwall boast, hvorefter bolden blev hamret kryds lige i nicket.

 

Jeg er utrolig glad og stolt over min 8. PSA-titel. Nu har jeg endelig mulighed for ferie, og det er noget jeg virkelig ser frem til!

 

Mvh

Kristian

elzbieta 11-07-2013

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop