Spilleberettigelse ved Slutspillet

Kim Øvlisen, Skovbakken, har rettet henvendelse til Turneringsudvalget angående spilleberettigelse ved Slutspillet. Han anfører, at en spiller i denne sæson kun bør skulle deltage i fire holdkampe frem for fem for at kunne deltage i Slutspillet, da Elitedivisionen kun indeholder fem hold, og derfor i alt kun afvikles 8 kampe mod normalt 10.

§ 6.b i Regler for Danmarksturneringen omhandler spilleberettigelse ved slutspillet og lyder:

"For at kunne deltage i medaljeslutspillet skal en spiller have repræsenteret den deltagende klub i mindst fem holdkampe i løbet af grundspillet. Såfremt spillerens licens i den foregående sæson var hos samme klub, ses der bort fra kravet om deltagelse i mindst fem holdkampe."

Paragraffen er meget klar og angiver ikke en andel af det samlede antal kampe, et hold spiller i løbet af sæsonen som givende berettigelse til deltagelse i Slutspillet, men derimod et specifikt antal, nemlig fem kampe. På den baggrund vurderer Turneringsudvalget, at det på trods af det reducerede antal hold i divisionen fortsat er fem kampe, der giver berettigelse til deltagelse i Slutspillet.

Paragraffen har dog tre underpunkter, hvoraf det tredje lyder:

"i. Dette kræver dog, at spilleren i den mellemliggende periode aldrig har spillet holdkampe for andre indenlandske eller udenlandske klubber.

ii. Samtidig skal den pågældende spiller også være opført på klubbens sidst indsendte rangliste.

iii. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra disse regler af Turneringsudvalget. Dispensationsansøgninger skal være Turneringsudvalget i hænde senest to uger før kampdatoen. Dispensationer annonceres på forbundets hjemmeside."

Underpunkt iii. giver mulighed for at dispensere "fra disse regler". Turneringsudvalget opfatter imidlertid denne formulering som rettet mod underpunkterne i. og ii. Denne fortolkning af reglen fandt anvendelse ved udvalgets afgørelse d. 15. april 2013. Turneringsudvalget vurderer derfor, at der ikke kan dispenseres fra reglen om deltagelse i mindst fem holdkampe, før en spiller er berettiget til at deltage i Slutspillet.

Denne afgørelse kan ankes til DSqFs appeludvalg inden for 14 dage.

 

Bo C. Christiansen
Asger Grønlund Andersen

elzbieta 26-09-2013

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop