Maj og juni

Så er sæsonen så småt begyndt at nå sin afslutning.

Maj og juni måned har været nogle gode måneder for mig, selvom jeg resultatmæssigt ikke har haft den succes jeg havde håbet på.

Jeg spillede en mindre PSA-turnering i Schweiz i midt/slutningen af maj måned. Jeg var seedet 1. Presset lå derfor på mine skuldre for at vinden turneringen, men dette lykkedes desværre ikke. Jeg spillede mig i finalen uden at tabe et eneste sæt, og mit spil indtil da havde fungeret nærmest perfekt. Jeg slog franske Christophe André i kvartfinalen på blot 24 minutter, mens jeg i semifinalen slog skotske Kevin Moran 3-0. I finalen stod jeg overfor tyske Jens Schoor. Jeg har spillet rigtig mange gange i mod Jens, hvor jeg de fleste af gangen havde vundet. Dette blev dog ikke tilfældet denne gang. Jeg tabte 3-1 efter en meget lang og frustrerende kamp. Mit spil fungerede ikke optimalt. Jeg lavede for mange fejl, og alt for mange uprovokerede fejl. Selvom jeg kæmpede mit bedste, var der ikke noget at gøre. Jeg tabte en kamp, jeg ikke følte jeg måtte tabe. Jeg stod tilbage med en underlig følelse i maven. Jeg havde i perioden op til turneringen fokuseret meget på at lægge mit spil om. Dette lykkedes eksempelvis rigtig ved PSA-turneringen forinden. Denne gang skulle jeg dog have gået til plan B, men det gjorde jeg ikke. Det kostede mig en sejr, men det positive ved turneringen var at jeg holdte mig til min taktik og de fokusområder jeg havde for turneringen.

En uge efter skulle jeg igen på farten. Denne gang spillede jeg en lidt større turneringe i Oslo. Jeg kom til Oslo dagen forinden og selve turneringen var ydest velplanlagt. Jeg spillede første runde i mod den lokale helt Kim Are. Selvom scoren virkede tæt var der aldrig tvivl om udfaldet. Jeg vandt kampen på cirka en halv times tid. I anden runde stod jeg overfor indiske Mahesh Mangaonkar. Jeg spillede i mod ham tilbage i marts måned, hvor jeg smed en kæmpe føring ud af vinduet den gang. Jeg var derfor opsat på at få revanche. Kampen var enormt lang. De to første sæt tog hele 75 minutter. Vi spillede rigtig mange lets. Det var ikke den flottete kamp jeg har spillet, men jeg gjorde alt for at holde mig rolig, hvilket uden tvivl gjorde udfaldet til sidst. Efter to tætte sæt, som jeg begge havde vundet, gav ham mig nærmest tredje sæt. Det var en maraton kamp kæmpet på kun 2 sæt. Jeg var enormt glad for at være kommet igennem kampen. I semifinalen ventede egyptiske Omar Meguid. Han lå 28 i verden, så jeg vidste udmærket godt det ikke blev en nem kamp. Jeg kom dog godt fra start og bragte mig foran 9-6. Jeg tabte dog de næste 5 bolde og sættet. Det var yderst ærgerligt specielt efter at have opbygget en mindre føring igennem hele sættet. Andet sæt formåede jeg dog at holde føringen. Jeg vandt sættet og jeg følte for alvor jeg kunne spille med om sejren. Tredje sæt fik en uheldig start. Jeg fik et ordenligt skub i bagvæggen og måtte tage 3 minutters pause. Det var som om en nerve havde sat sig i klemme. Efter en masse udstrækning, med hjælp fra andre spillere, var jeg igen klar til at spille... Sådan da. Jeg kom hurtigt bagud 2-9, men kæmpede mig tilbage i sættet. Jeg tabte det 11-8. Fjerde sæt var desværre et rigtig skidt et af slagsen. Jeg kom aldrig for alvor med i sættet og egypteren løb afsted med sejren.

Alt i alt to gode turneringer spilmæssigt. Jeg havde sat mig flere mål om hvordan jeg skulle spille, hvilket lykkedes. Desværre fulgte resultaterne ikke helt med, selvom turneringen i Oslo bestemt var en positiv oplevelse.

I næste måned spiller jeg sæsonens sidste turnering. Denne gang er det Indien jeg skal til.

 

Kristian

 

elzbieta 18-06-2014

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop