Skole-/SFO-Squash

Thy Squash er med i nyt pilotprojekt

I forbindelse med den nye skolereform har Thisted Kommune bevilliget penge til 5 pilotprojekter. Projekternes fokus er, at  forsøge at få børn, der går i SFO, ind i foreningerne, så man ad den vej kan give dem et indblik i, hvilke muligheder der findes i området.

Thy Squash har tidligere erfaringer med de helt små børn og squash, da de har haft hold med børn helt ned til 5 års alderen. De arbejdede derfor på at forsøge at komme i betragtning til projektet. 

 

Det store arbejde gav pote, og lige inden sommerferien fik Thy Squash besked på, at Vestervig Skole var blandt de heldige, som blev udtaget til et pilotprojekt.

Thy Squash gik straks i gang med forberedelserne til aktiviteterne, som skulle starte i uge 40, hvor ca. 35 SFO børn fik lov at prøve 5 forskelige idrætsgrene, heriblandt squash, som havde budt ind på projektet.

 

Thy Squash har altså nu haft besøg af ca. 35 glade og livlige børn i en time i både uge 40 og 41, hvilket var en stor udfordring, da alle 35 børn skulle beskæftiges i en time på bare 3 squashbaner. Thy melder dog, at de havde et par sjove og travle timer, og at det har givet pote. Der var 7 børn, som gerne ville stifte yderligere bekendtskab med squashsporten, og Thy Squash skal nu frem til vinterferien træne de 7 børn i SFO-tiden kl. 14 -15 hver onsdag.

 

Thy Squash håber selvfølgelig, at projektet fører til, at de på sigt kan få flere medlemmer ind i klubben ad SFO-/skole-vejen, de har allerede inden den reelle opstart af projektet fået 1 nyt medlem ud af de 7, som deltager i squashdelen.

 

Det er en rigtig god historie, som viser, at skolevejen kan være et godt sted at finde potentielle medlemmer, hvis man kan løfte opgaven i klubben - da det jo er mange børn, der skal aktiveres på sammen tid.

DSqF glæder sig til at følge udviklingen i projektet, og håber det kan være til inspiration for andre klubber, som går med de samme tanker. 

 

Maiken Møller 17-10-2014

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop