Europamesterskaberne for Juniorer

Igen i år deltager Dansk Squash Forbund ved Europamesterskaberne for Juniorer i U17 og U19 rækkerne. I den forbindelse kommer her en række praktiske informationer omkring forbundets deltagelse ved mesterskaberne.

Ligesom på seniorelitesiden udtager forbundet bruttotrupper til de to juniorhold, der skal deltage ved mesterskaberne. Der vil i udtagelsen til bruttotrupperne være opstillet en række kriterier til spillerne, for deltagelse i projektet.

Det er på et fællesmøde mellem Senioreliteudvalget og Talentudvalget enstemmigt vedtaget at man, for at kunne blive udtaget til bruttotruppen og deltage ved mesterskaberne, skal være en del af forbundets talentprogram.

Dette kriterium opstilles med baggrund i forbundets arbejde på en langsigtet strategi for talentudviklingen i dansk squash. En strategi, der i højere grad vil komme til at understøtte, hver enkelt udøvers udvikling fra de starter til de afslutter deres seniorkarriere. Specielt overgangen fra junior til senior (transitionen) vil i de kommende år få større opmærksomhed.

De første spæde skridt ifm. talentprogrammet er allerede taget, med oprettelsen af talentcentre i hhv. Herlev og Silkeborg, hvor spillerne i efteråret 2014 har udviklet sig meget. Vi håber allerede i løbet af foråret at kunne præsentere flere tiltag, der vil hjælpe udøverne på vej mod verdenstoppen som seniorer.

 

elzbieta 30-01-2015

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop