En herlig nyhed at starte weekenden på.
Thisted Kommune har skrevet følgende:
"For at blive kandidat til prisen "Årets talent" skal udøverne have vist bemærkelsesværdige udvikling samt resultater indenfor faktorer som flid, motivation, engagement og sportslige resultater. Desuden skal de kunne defineres som eliteudøver ud fra Thisted Kommune eliteidrætsdefinition."
Der er tre nominerede til titlen, og Mathilde er oppe i mod henholdsvis en Volly- og en håndboldudøver.:
Indstillingen af Mathilde lyder som følger:
"Mathilde Lauritsen, Squashspiller, Thy Squash, 18 år
Mathilde bliver indstillet med begrundelser som "Hun har præsteret på aller højeste niveau for hendes årgang men også mod ældre spillere i snart mange år". Når Mathilde ikke er i skole er hun at finde på squashbanerne i Aktivitetscenter Vestervig-Agger med en hårdslående ketcher i hånden, squashbriller foran øjnene og med en fokuseret træningsindsats."
Thy Squash' formand, Lisbeth Pedersen skriver: "Super flot, når vores "lille Sportsgren" kan bide skeer med de store;)"
Dansk Squash Forbund er helt enige, og kan kun sige - "Rigtig godt gået Mathilde!"
Dansk Squash ønsker Mathilde tillykke med nomineringen. Vi håber, Årets Talent i Thisted Kommune bliver Mathilde;)
Maiken Møller 27-02-2015