Squash Dag Danmark 2015

  SquashDagDK_fælles

Klubber melder tilbage om en god squash-dag

Flere Squashklubber landet over afholdt søndag d. 20. september Squash Dag Danmark, og de åbnede dermed dørene op og inviterede alle interesserede indenfor.

Mange havde flere besøgende, og der kom også nye medlemmer til på dagen. 

Kolding Squash Klubs formand, Palle Laursen, skriver:

"Vi havde Åbent Hus i tidsrummet 13-17. Aktiviteten havde været markedsført på facebook, og vi havde attraktive tilbud - både til eksisterende og nye medlemmer. Nye medlemmer fik mulighed for at købe et medlemsskab frem til 31.12 til en pris på kr. 350,- kr. For de nuværende medlemmer havde vi lavet udsalg af vores lager af Harrow-varer. Aktiviteten gav 10 nye medlemmer, og vi fik også solgt en del tøj. Alt i alt - en god dag med højt aktivitetsniveau i hallen :)"

SquashDagDK_Kolding 

Også i Thy Squash var der gang i den, og her melder formand, Lisbeth Pedersen også om en rigtig fin dag:

"Så fik Thysquash afholdt vores "Squash Dag Danmark. Vi havde valgt, at kombinere det med et andet arrangement, som alligevel var i byen/hallen i søndags. Byen havde en dag hvor temaet var - Vestervig-for-alle. Samtlige foreninger i byen var denne dag repræsenteret i eller omkring hallen med en stand, en aktivitet eller lignende - lige fra Fodbold, Håndbold, Pensionistforening, Roklub, Badminton, Børnehave, Skole, Amnesty International, spejdere, Musikskolen osv. osv. osv. og ja selvfølgelig også squash. Arrangementet varede fra klokken 13-16, og vi synes det blev en kæmpe succes. Eftermiddagen igennem var der besøg af omkring 400 personer i hallen, det faktisk ganske godt gået, idet der bor omkring 650 i hele byen. Vi havde stor aktivitet på squashbanerne, hvor alle der havde lyst kunne prøve at spille, og et par stykker af vores store juniorer var klar til at spille med. Det var der heldigvis rigtig mange, nok især børn, der benyttede sig af. Så vi krydser fingre for, at det resulterer i et par nye medlemmer - vi har tilbudt alle der har lyst, at de må komme og prøve ganske gratis i en måned, og selvfølgelig bare låne ketcher og briller."

SquashDagDK_Thy 

I Squashklubben, Odense Squash- og motionsklub (OSMK), samt i Københavner klubben, Københavns Squash Klub (KSK), var der aktivitet, og her melder formænd om en hyggelig dag, dog med lidt færre besøgende end ventet.

Formand i OSMK, Kim Madsen, skriver:

"Vi har netop afholdt Squash Dag Danmark. Desværre ikke med så stor tilslutning som sidst år. Men dem som kom var glæde for at prøve sporten. Det blev indtil videre til 2 nye medlemmer.

Vi havde ellers via Facebook fået en del opmærksomhed omkring vores "Åben hus" og 10 havde meldt sig til via denne mulighed. Desværre dukkede ikke alle op alligevel, men en god dag"

SquashDagDK_OSMK 

Og KSK's formand, Sille Holkenberg, Skriver:

 

"I KSK havde vi nogle hyggelige timer, selvom fremmødet ikke var stort. Der blev kæmpet bravt mod trænerne, som også efterfølgende spillede en opvisningskamp."

SquashDagDK_KSK

Flere klubber afholdt Squash Dag Danmark, og DSqF ser frem til de sidste tilbagemeldinger. På trods af blandet fremmøde har alle klubber haft en god dag og sørget for, at de fremmødte blev budt velkommen og fik en god oplevelse med vores fantastiske sport - og nye medlemmer er det da også blevet til i flere af klubberne. 



 



Maiken Møller 22-09-2015

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop