Mathilde Lauridsen vinder Nordic JO

Mathilde Lauridsen (U19) har i weekenden sikret sig super series titlen fra Nordic Junior Open i Malmö.

Mathilde har gennem flere år markeret sig som et af de største squash talenter i europæisk squash. Dette satte hun på plads i weekendens Super Series turnering i Malmö, hvor hun i finalen slog den 3/4 seedede Elin Harlow fra Wales med cifrene 11-4/3-11/11-9/12-10.

Mathilde har på vejen til finalen slået to franske piger. I kvartfinalen mødte hun Julie Rossignol og i semifinalen Laura Gamblin. Begge kampe blev afgjort til Mathildes fordel i fire tætte sæt.

De seneste to år har Mathilde være en fast bestanddel af det danske senior landshold. Her har hun også gjort sig bemærket - senest med en vigtig sejr mod Belgien, hvor hun var med til at sikre Danmark en plads i semifinalen ved ETC2015 i Herning.

Gennem Mathildes flotte resultater har den unge Thybo sikret sig et medlemskab på PSA, der tildeles de bedst placerede spillere på den europæiske rangliste. Mathilde er i skrivende stund placeret som nr. 6 på den Europæiske GU19 rangliste.

 

rasmus 13-10-2015

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop