RYDER CUP SQUOLF 2009

Lubker2  
Kære Alle

Som Team Captain for Vest har jeg hermed den udsøgte fornøjelse at indbyde til den 9. Ryder Cup for danske squashspillere mellem Sjælland (ØST) og Fyn/Jylland (VEST).

Det er mig en helt særlig glæde at byde velkommen til årets bane, som ikke alene er helt i særklasse i Danmark, men også har høstet enorme internationale roser, så der er virkelig lagt op til en oplevelse af de helt særlige i år.

Valget er således faldet på LUBKER GOLF RESORT, som er det helt nye golfcenter i Nimtofte på Djursland.

Kåringer / udtalelser om banen:

"Best New International Golf Course 2008", Golf Magazine U.S.A.

"Danmark's bedste bane 2008", Golfmagasinet
"Lübker Golf Resort har givet Danmark en bane i international topklasse. Banen var allerede ved åbningen i september i suveræn opsætning, og den er med til at sætte en ny standard for dansk golf"

"DET ENESTE, DER KAN FORBEDRES, ER DIT HANDICAP"

"Direktør Robert Trent Jones II" Området har en fantastisk variation og karakter, komplet med skovområder, eksisterende søer og vandløb samt en vidunderlig kuperet og rullende topografi." Fra naturens side har Lübker Golf Resort® fået en ekstra bonus. Området er dækket af et tykt lag flyvesand og minder på den måde om de skotske links-baner, der også er anlagt på sand. Sandunderlaget giver både ideelle dræningsforhold og en lækker turf at spille fra. Ifølge chefdesigner Bruce Charlton hos Robert Trent Jones II er det meget få steder, man oplever et så perfekt underlag til en golfbane. På det store og afvekslende naturområde har golfbanearkitekterne designet tre 9-hullers sløjfer i kløverformation, som tilsammen danner en 27-hullers golfbane.

Europa Tour til Lübker Golf

Danmarks bedste golfbane, Lübker Golf Resort på Djursland, er netop blevet valgt som banen, hvor Europa Tourens stjerner i svøb skal kæmpe om adgang til en fremtid med mulig rigdom og berømmelse.

 

Under disse forudsætninger er der vist kun at glæde sig til weekenden og håbe på godt vejr..!!

 

 Lubker3  Lubker4


Turneringen afholdes under følgende rammer

Dato
14-16 august 2009

Deltagere
12 spillere pr. hold (det er tilladt at medbringe reserver)

Program

Fredag 14. august

Kl. 13.30 Velkomst & præsentation af holdopstilling

kl. 14.00 Bestball 1

kl. 20.00 Middag i Brasserie Liga

kl. 20.30 Præsentation af holdopstilling til foursome

 

Lørdag 15. august

Kl. 07.00 Morgenbord i Brasserie Liga.

Kl. 08.00 Foursome

Kl. 13.00 Frokost i Brasserie Liga.

Kl. 13.30 Præsentation af holdopstilling til bestball 2

Kl. 14.30 Bestball 2 - back tee

Kl. 20.30 Middag i Brasserie Liga.

Kl. 21.00 Præsentation af holdopstilling til singler

Søndag 16. august

Kl. 07.00 Udtjekning og morgenbord i Brasserie Liga.

Kl. 08.00 Singler

Kl. 14.30 Præmieoverrækkelse

 

Der er inkluderet følgende I totalprisen, som alle skal benytte sig af:

  • Middag fredag & lørdag aften
  • Frokost buffet lørdag eftermiddag
  • Morgenbuffet lørdag & søndag
  • Greenfee betalt for 4 runder golf
  • Overnatning i luksus værelser / lejligheder à 4 personer med linned og slutrengøring
  • Fri benyttelse af Spa/wellnes faciliteter i Lübker Square.

Pris
Prisen for hele herligheden er 3.350 kr., som forfalder ved indskrivning I golfcentret fredag eftermiddag.

Præmie
Vandrepokal med indgravering.

Kontakt
Kim Øvlisen: Tlf.: 2019 4177 kim.oevlisen@jp.dk
Peter Gyde: Tlf.: 4123 0264 formand@herlevhjortensquash.dk

 

Lubker5

tkl 19-08-2009
Sponsorer Sponsorer Dunlop