50 nye medlemmer til Sønderborg Squash Club

Sønderborg åbenthus

På trods af stormvejr havde Sønderborg Squash Club ved deres åbent hus i weekenden mange besøgende

Sønderborg Squash Club har været gennem et klubudviklingsforløb, som i weekenden d. 10.-11. kulminerede med et 2 dags åbent hus - og 50 nye medlemmer.

Selve forløbet op til har været rodfæstet i et klubudviklingsforløb, hvor Sønderborg Squash Club og DSqF sammen har lavet en plan for rekruttering af nye medlemmer og samtidig kigget på Sønderborgs kommunikation. En målsætning på ca. 15-20 nye medlemmer ved åbent hus samt 50 nye medlemmer inden udgangen af 2015 vår målet.

Det store benarbejde, som Sønderborg Squash Club havde lavet, gav altså pote, og alene i weekenden hvor de afholdt åbent hus både lørdag og søndag, fik de tegnet 50 nye medlemsskaber. SÅDAN - Godt gået Sønderborg.

Sønderborg havde planlagt weekenden med åbent hus, hvor der lørdag også blev spillet turneringskamp, så der var mulighed for, at de besøgende også kunne se noget god squash, og budskabet om at squash jo er en klub- og turneringssport blev synlig.

Sønderborg Squash Club lavede frem mod weekenden en kampagne, som blev annonceret i radiospots, på Facebook, via artikler i lokalaviser samt flyers og plakater på skoler. Herudover gik Sønderborg deres mail-kartotek igennem, og skrev en mail til tidligere medlemmer.

Det store arbejde gav bonus, og Sønderborg fortæller, at 65% af de besøgende havde hørt om arrangementet via Facebook, hvor Sønderborg havde boostet deres arrangement og dermed nåede ud til ca. 22.000. En anden fordel for Sønderborg var annonceringen på skolerne, som har gjort at også flere lærere har meldt sig ind.

DSqF ser nu frem til det fortsatte klubforløb, hvor fokus bliver på fastholdelse.  

Sønderborg har lagt et stort stykke arbejde i rekrutterings-kampagnen, så de fortjener et stort skulderklap.

 

Maiken Møller 14-01-2015

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop