Så kan vi skrive 2013 - et nyt år er begyndt;)

Jeg vil med denne lille hilsen, blot byde det nye år velkommen, lad os håbe at det bringer en masse nye og spændende squashoplevelser.

Her fra vil jeg gøre, hvad der er muligt, for at der kan komme endnu mere fokus på squashen, som den fantastiske sport den er, så vi kan få endnu mere gang i dansk squash i 2013.
Året starter op med et par klubbesøg både i eksisterende, men også i mulige kommende/nye klubber, så en god start, hvilket jeg håber fortsætter og vil være et positivt tegn for året 2013.

De første arbejdsopgaver, som også ligger klar på skrivebordet, er fortsættelse af udarbejdelse af en værktøjskasse/idébank, som alle klubber og medlemmer kan benytte sig af. Her skulle gerne kunne hentes inspiration til træningsmateriale/træningspas, men også gode ideer til nye og spændende tiltag, som kan bruges ude i klubberne. Ønsket med denne idebank er, at vi kan sparre med hinanden, bruge de gode ideer, der allerede er afprøvet og har skabt succes, så ikke alle bruger kræfter på at skabe den dybe tallerken;) Jeg håber derfor, at kunne få udarbejdet denne idébank, så den kommer til at ligge som et erfa-forum på DSqF's hjemmeside her i starten af det nye år.

Samtidig er der ved at være god besætning på vores to kommende trænerkurser, som ligger her i starten af det nye år i henholdsvis Herlev og Struer. Det er stadig muligt at tilmelde sig, så kig her på DSqF's hjemmeside og på Squashportalen. Vi skal have endnu flere veluddanede og kompetente trænere, så vi fortsat kan tilbyde en god og inspirerende træning ude i klubberne;)

Der er igen gang i hjulene, så lad os håbe 2013 bliver et helt forrygende squash-år;)

Rigtig godt nytår til alle!

Maiken Møller 03-01-2013

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop