Squashcamp2015 - deltagerne blev ikke snydt Holdfoto_Squashcamp2015

Grundet få tilmeldinger til Squashcamp2015 måtte vi desværre aflyse de tre dages camp i efterårsferien. 

Men de 5 deltagere, som havde tilmeldt sig, blev ikke snydt. Tre dage blev til en træningsdag (tirsdag d. 13 oktober), hvor de 5 unge juniordrenge blev trænet af forbundets landsholdstræner, David McAlpine, og Senior-/landsholdsspiller, Thomas Laursen.

Spillere og trænere havde en fantastisk tirsdag på squashbanerne i Kolding KFUM Squash. Spillerne tog fra Kolding tirsdag aften - trætte - men med ny læring, nye squash-skills, erfaringer og kendskab til gode squashbuddies med i bagagen.

Erfaringer fra dette års Squashcamp2015 gør, at der i forbundet overvejes, at udbyde næste års Squashcamp i løbet af sommeren, og muligvis med enkeltdags træningstræf i løbet af efteråret i henholdsvis øst og vest DK. Der vil dog komme info herom, når planerne er endeligt på plads. 

Dansk Squash Forbund takker spillerne for godt engagement og Kolding KFUM Squash for at stille baner til rådighed for træningsdagen.

 

Maiken Møller 01-12-2015

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop