Referat fra Qatar.


Så var det igen blevet tid til at spille PSA-turnering. Mit program har været proppet de sidste 1-2 måneder, hvor jeg har spillet 5 turneringer. Denne gang skulle jeg spille Qatar Classic.

Da turneringen lukkede lå jeg 61 i verden, hvilket gjorde at jeg ikke var seedet til at vinde en eneste kamp. Jeg skulle derfor slå to højere rangerede spillere for at spille mig i hovedrunden. Lodtrækningen bød på 8. seedede Alan Clyne fra Skotland. Clyne ligger 32 på verdensranglisten så jeg var godt klar over det ikke ville blive nemt. Vinderen af vores gamle skulle højst sandsynligt spille i mod Henrik Mustonen fra Finland.

Jeg gik meget positivt ind til kampen. Jeg startede ganske fornuftigt, men tempoet var alt for højt for mig. Jeg kom lidt bagud i første sæt og var ligeledes bagud 10-8, men jeg fik vendt sættet til min fordel 13-11. Jeg kom derfor ind til andet sæt med mere selvtillid og en mere klar taktik, da jeg tydeligvist havde prøvet at spille for hurtigt i første sæt. Taktikken var derfor at spille 1 million bolde i hans dybe baghånd og alle spille den kort i hans baghånd. Taktikken holdt til perfektion. Jeg sikrede mig "hurtigt" et stort forspring og selvom han fik et par stykker i andet sæt blev det vundet med forholdsvis stor margin.

Tredje sæt var altafgørende. Clyne er kendt for sig høje tempo og vanvittige form så jeg vidste godt han ville gøre alt for at sætte tempoet i vejret og prøve at løbe mig ned eftersom det var mig der styrede slagets gang. Vi spillede nogle rigtig lange dueller i starten af tredje sæt, men det var uheldigvis min modstander der hver gang var vinderen af dem. Han fik skabt et hul jeg aldrig formåede at lukke. Fjerde var præcis samme historie som tredje. Mange rigtig lange dueller, men det var Clyne som vandt dem. Jeg følte ikke jeg gjorde så meget forkert, men jeg formåede ikke at tage min chance når den endeligt bød sig.

Det hele skulle afgøres i et femte og afgørende. Jeg fik en rigtig god start og fik skabt et lille hul. Jeg formåede at holde skotten på 2-3 point indtil 9-6 hvor jeg lavede to uprovokerede fejl. Heldigvis for mig fik jeg en stroke som gjorde jeg gik på 10-8. Jeg missede den første, men på den anden kom der et løst slag til min forhånd hvor jeg gik efter den store vinder. Clyne spurgte om let, men fik en no-let. Kampen endte derfor 3-2 og varede hele 111 minutter! Det var min bedste sejr indtil videre på PSA!!

I anden runde stod jeg overfor Ammar Tammimi fra Kuwait. Jeg havde ellers regnet med at skulle mod Mustonen, men han tabte meget overraskende. Det gjorde jeg ingen indvendinger i mod!

Jeg vidste jeg havde gode muligheder for at kvalificere mig til hovedrunden og jeg udnyttede at lodtrækningen i min halvdel i kvalifikationen havde åbnet sig. Jeg vandt sikkert 3-0 og var nu klar til hovedrunden ved Qatar Classic.

Jeg trak desværre Tarek Momen fra Egypten. Momen ligger 12 i verden og jeg var ikke spået store chancer. På samme tid døjede jeg en smule med min venstre baglår. Kampen blev aldrig det jeg havde håbet på. Jeg tabte stort og ved stillingen 10-3 i tredje sæt trak jeg mig. Nogen vil måske mene det var usportsligt. Det kan jeg kun være enig i. Jeg var simpelthen ikke klar over det var 10-3. Jeg troede derimod det var 7-3 og jeg synes ikke jeg kunne være bekendt at smide 4 bolde direkte i tinnet. Situationen var en smule uheldig, men mit hoved var lidt et andet sted. Ærgerligt afslutning på kampen!

Hvis jeg ser bort fra den sidste kamp er det uden tvivl det bedste resultater jeg har leveret på PSA. Jeg havde en meget hård oktober måned hvor jeg præsterede meget meget dårligt. Det er ligesom nat og dag. Jeg kan kun være stolt over endelige at spille hovedrunden i en turnering hvor top 32 i verden er med.

Næsten turnering er om 9 dage hvor jeg skal spille en $50K i Egypten.

Kristian

elzbieta 11-11-2013

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop