Efter 3 uger i USA med tre turneringer, er jeg ved at vende næsen hjemad.

Første turnering var Tournament Of Champions, som er kendt for at den spilles på glasbane i Grand Central Station i New York.

En meget stærk turnering, hvor det meste af top 30 var til stede.

I første runde skulle jeg møde Sabrina Sobhy fra USA (lillesøster til Amanda Sobhy) En stærk ung spiller, som bevæger sig let og elegant på banen. Jeg vandt kampen 11/5 11/8 6/11 12/10. Jeg spillede en udemærket kamp, og hun lavede nogle fejl på kritiske tidspunkter. Helt sikkert en spiller man skal holde øje med i fremtiden.

I næste kamp stod jeg overfor Rachael Grinham fra Australien, som jeg har mødt nogle gange før, og det har lykkedes mig at slå hende en enkelt gang.

Desværre for mig, spillede hun en rigtig god kamp, ingen fejl og en masse vindere. Rachael er en af de værste spillere at møde når hun har en god dag, for man aner ikke hvad hun laver, og man kommer aldrig ind i en rytme. Tabte kampen 10/12 11/7 11/2

Kvalifikationskampene blev spillet i Princeton Club, så fik desværre ikke lov til at spille på glasbanen i Grand Central!

Næste stop var Greenwich Open.

Her skulle jeg møde Nour El sherbini i første runde. Hun har været ude i en længere periode med en skade, så jeg var ikke helt sikker på hvordan hendes form ville være.

Jeg spillede faktisk en rigtig god kamp, klart den bedste i de tre uger jeg har været afsted. Vi havde mange gode velspillede dueller, men hvor jeg lavede et par fejl for meget og tog nogle dumme beslutninger. Tabte kampen 11/9 7/11 8/11 7/11

Sidste stop var Cleveland.

Her var jeg igen tilbage i kvalifikationen.

I første kamp skulle jeg møde Sarah Cardwell fra Australien.

Vandt kampen 11/5 11/6 11/4 uden de helt store problemer.

I anden runde stod jeg overfor Sarah Kippax fra England, som jeg har spillet mod siden junior dagene.

Mødte hende sidst i Hong Kong i december hvor jeg vandt 3-0.

Det gik desværre lidt anderledes denne gang og jeg tabte 8/11 6/11 11/5 9/11.

Spillede en rigtig dårlig kamp, kunne ikke finde timingen eller targets på banen, det hele var lidt upræcist og præget af fejl.

Ikke den bedste start på 2014, men men men jeg vender stærkt tilbage:)

Med venlig hilsen

Line

 

elzbieta 04-02-2014

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop