24 timers squash

24-timerssquash

År 2014 i Struer Squash Club fik en rigtig fin afslutning. Som et nyt initiativ havde aktivitetsudvalget med Martin Petersen, Henrik Obel og Allan Gudjohnsen i spidsen arrangeret 24 timers squash, hvor målet var at holde en bold varm ved at spille med den uafbrudt på den samme bane i 24 timer. I alt var 43 forskellige spillere på banen, nogle af dem flere gange i løbet af det døgn, arrangementet blev afholdt, men endnu flere benyttede lejligheden til at få noget af jule-sulet trænet af, så henover dagen blev der også spillet mange kampe på de øvrige baner.

Undervejs var der masser af hygge med pizza, kaffe og kage til deltagere og tilskuere. Som underholdning blev der spillet "ram slikposen", og det blev faktisk så sjovt, at det var lige før spillerne ikke havde tid til at komme ind og passe deres 24-timers-kampe.

Af hensyn til planlægningen blev der spillet i ½-timers intervaller, hvor antal sæt og point løbende blev noteret, fortæller Henrik Obel. Og det viste sig at være en rigtig god ide, for selvom en banetid normalt er 45 min, er det faktisk hårdt at spille en ½ time i træk, når der ikke bliver holdt pauser imellem sættene. Med den store opbakning fra klubbens medlemmer, var det ikke svært at få spilleplanen fyldt ud, men det viste sig, at især de tidlige morgentimer blev rigtigt hårde at komme igennem. I løbet af natten var der ellers flere, der var en tur på luftmadrassen og sove nogle timer, inden de skulle på banen igen, men nu ved vi til næste gang, at vi skal sikre ekstra forstærkning på det tidspunkt.

I løbet af de 24 timer blev der spillet 276 sæt med i alt 5004 point - omregnet til kalorier svarer det til cirka 50.000 alene på 24-timers banen.

Vi er meget tilfredse med den store opbakning fra klubbens medlemmer til arrangementet, og det er altid fantastisk, når vi laver noget, som junior- og seniorspillere kan være sammen om, slutter Henrik Obel, der er overbevist om, at arrangementet vil blive gentaget i juleferien 2015.

 

Godt gået Struer!

DSqF takker for den gode historie, som måske kan være til inspiration for andre klubber.

 

Maiken Møller 07-01-2015

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop