1-2-Træner Squash

Forside 1-2-Træner

Fra 1. marts kan klubberne afholde DSqF's nye 1-2-Træner Squash. Det kan dog bestilles allerede nu!

Nu bliver det nemmere at klæde nye trænere/hjælpetrænere på til rollen som træner i klubben.

I samarbejde med DIF har dansk Squash Forbund udviklet et nyt trænerkursus, som sikrer, at de nye trænere kommer godt fra start.

1-2-Træner Squash er det nye kursus, og det er udviklet, så klubberne selv kan afholde det lokalt. Det kræver blot at klubben har en erfaren træner, som har lyst til at lære fra sig - alt materiale får I leveret fra DSqF. Det er altså blot at finde instruktør/hovedtræner i klubben, få samlet nye trænere, fastsat dato og booke baner, så er I faktisk klar. Dette gør også, at kursusgebyret er meget lavt - Se mere herom under 1-2-Træner tilmelding. 

Skulle man ikke have deltagere nok i klubben til at afholde et kursus, så kan man gå sammen med en eller et par af naboklubberne, hvilket også vil give en god sparring.

Er dette ikke muligt, så vil 1-2-Træner Squash også blive udbudt i DSqF-regi, og det forventes, at der vil blive afholdt et kursus øst og vest for Storebælt, kursusdatoer er dog ikke endeligt på plads, men vil blive annonceret så snart, de er fastlagt.

Med 1-2-Træner Squash vil I få flere dygtige og engagerede træner til gavn for jeres spillere og klubben. Samtidig vil 1-2-Træner være et godt springbræt til den fortsat træneruddannelse i DSqF - T1 og T2.

I kan læse mere om det nye kursus, 1-2-Træner, her.

Dansk Squash Forbund forventer og håber på, at vi i løbet af foråret kan uddanne rigtig mange dygtige 1-2-Trænere, hvorfor vi også planlægger et T1 kursus efter sommeren 2014, da der så vil være et godt grundlag for mange spændte og engagerede T1-kursusdeltagere.

Kontakt DSqF's udviklingskonsulent, Maiken Møller, for yderligere info.

Maiken Møller 12-02-2014

Nyheder

15. december 2015
er forlænget til den 17. december 2015
11. december 2015
Deadline for tilmelding den 13. december!
10. december 2015
den 8.-9. januar 2016
10. december 2015
Birkerøds holdopstilling i kamp 4550
2. december 2015
Referat fra DSqF budgetmøde kan læses her
Sponsorer Sponsorer Dunlop